I dette forsøg skal du undersøge, hvilken betydning luftens temperatur har for trykket i en flaske.
Ægget ned i flasken
Ægget ud af flasken
Det kogende vand i flasken gør, at luften inde i flasken er blevet varmet op. Varm luft fylder mere end kold luft. Når luften i flasken bliver kølet ned, kommer den til at fylde mindre og der kommer til at “mangle” luft i flasken.
På den måde bliver der undertryk i flasken. Undertrykket gør, at ægget bliver suget ned i flasken.
Når luftens molekyler opvarmes, bevæger de sig hurtigere mellem hinanden, hvilket gør, at luften begynder at fylde mere. Jo varmere luften er, desto mere fylder luften, og jo færre luftmolekyler kan flasken indeholde. Når luften i flasken igen afkøles, begynder molekylerne igen at bevæge sig langsommere. Dette bevirker, at luften fylder mindre, og der skabes et undertryk i flasken.
Har du prøvet, når låget på et nyt glas syltetøj sidder fast? Du vrider låget, indtil det pludselig siger “svup”, og låget kan drejes af.
Når syltetøjet (rødbederne, asierne eller de soltørrede tomater på dåse) bliver hældt ned i glasset, er det varmt, og luften mellem syltetøjet og låget er varm.
Når du vil åbne glasset er luften i glasset kølet ned. Den kolde luft fylder mindre og derfor er der blevet undertryk i glasset. Undertrykket gør, at låget bliver suget ned mod glasset og derfor er svært at skrue løs.
Om vinteren kan du opleve, at din cykel er flad, selvom den ikke er punkteret. Det kan skyldes, at du har pumpet den op om sommeren, hvor luften er varm. Når det er koldt, fylder luften i cykelslangen mindre, og cyklen virker flad.
Hvis du vasker et glas op i varmt vand, og stiller det til at dryppe af på en fugtig karklud, vil du opleve, at der trænger vand op i glasset. Det sker, fordi den varme luft i glasset køler af og kommer til at fylde mindre. Der bliver undertryk i glasset, og derfor bliver vandet suget op.
En flaske er teknisk udstyr. Flasker benyttes primært til opbevaring af væsker og gasser. Flasker af glas eller plast er fremstillet ved, at der blæses luft ind i den varme flydende masse. Se et eksempel på glaspustning her.
Prøv at se om det samme kan gøres med noget andet, der kan deformeres, eksempelvis en ballon.
Prøv at ændre temperaturen på vandet, som du varmer med og se, om det har nogen indflydelse på, hvor hurtigt ægget suges ned.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser