Regnbuer er smukke fænomener, og de er faktisk ret lette at lave. Prøv selv med dette sjove eksperiment.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Solens lys er hvidt, men det er sammensat af alle regnbuens farver. Når lyset går gennem en vanddråbe, afbøjes farverne forskelligt. Det blå lys afbøjes meget, og det røde lys afbøjes mindre. Derfor ser du farverne adskilt i en regnbue.
Når der er to regnbuer som på billedet spejlvender dråberne rækkefølgen, så den røde farve er inderst.
Når du holder prismen op i lyset ser du også en regnbue. Det er fordi, farverne skifter retning, når lyset går gennem glasset. Det blå lys afbøjes mere end det røde.
Prismet adskiller det hvide lys i bl.a. violet, blåt, grønt gult og rødt. Det røde lys afbøjes mindst. Astronomerne undersøger farverne stjernernes lys. Derved kan de måle, hvilke grundstoffer, der er i hver stjerne. De kan også beregne, hvor hurtigt stjernen bevæger sig væk fra os eller hen mod os. Desuden kan de beregne, hvor varm stjernen er, hvor gammel den er, og hvor stor den er. Lyset fra en stjerne fortæller utroligt meget om stjernen. Nogle gange kan man også måle, om en stjerne har planeter.
Lyset, som jorden kaster tilbage, kan undersøges. Det kan fortælle, at der er meget ilt i jordens atmosfære. En eventuel fremmed civilisation vil derfor kunne måle, at der er planter på jorden. Endnu har vi ikke målt meget ilt i en anden planets atmosfære.
Forsøget er udviklet af Carsten Andersen, lærer på Bellahøj Skole i København.
En prisme er en analog lav-teknologi. Når du holder prismen op i lyset ser du også en regnbue. Det er fordi, farverne skifter retning, når lyset går gennem glasset. Det blå lys afbøjes mere end det røde.
En vandslange er teknisk udstyr. En haveslange er lavet at syntetisk gummi eller blød plastik, der er forstærket med fibertråde. Slangen er derfor fleksibel og robust.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser