Om et emne flyder eller synker i vand, handler om emnets massefylde i forhold til vandets. I dette forsøg er det muligt at ændre på emnets (ketchupposens) massefylde.
Prøv også forsøget med tændstikker:
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Inde i dykkerklokken er der en luftboble, som holder dykkerklokken flydende i vandbeholderen.
Når man trykker på sodavandsflasken, vil luften i ketchupposen blive presset sammen, så den fylder mindre. Men massen af posen med indhold er uforandret. Derved bliver massefylden af ketchupposen med indhold større, og posen synker.
Når man slipper flasken igen, vil luften i ketchup-posen udvide sig, massefylden af posen falder, og den vil bevæge sig op mod overfladen igen.
Det er samme princip der gør sig gældende, når en fridykker fylder sine lunger ved havoverfladen og dykker mange meter ned. Da vil trykket fra vandet omkring dykkeren komprimere dykkerens lunger.
Faktisk ændrer dykkerens massefylde sig så meget, at dykkerens massefylde overstiger vandets. Trykket i vandet vokser med 1 atm. for hver 10 meter man dykker ned. Da produktet af trykket og volumen er bevaret/konstant vil en fordobling af trykket, svarende til at dykke 10 meter ned, betyde, at lungernes volumen halveres.
Omvendt gør det sig gældende for dykkere, der benytter dykkerudstyr, at de ikke må stige for hurtigt op uden at ånde ud. Den luft, som de har indåndet på eksempelvis 10 meters dybde, vil fordoble dets volumen ved havoverfladen, og dermed risikerer dykkeren i yderste konsekvens at sprænge sine lunger.
Se det oprindelige forsøg beskrevet her.
En tændstik er teknisk udstyr. Den første tændstik kunne tændes ved at stryge den mod hvilken som helst overflade. Den nuværende tændstik kræver dog, at man stryger den mod en bestemt kemisk substans for antænding. Læs mere om tændstikkens historie her.
Se om du kan få andre genstande til at opføre sig på samme måde. Din variabel er genstandene.
Prøv at ændre på mængden af vand i flasken. Din variabel er mængden af vand.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser