En vejledning til, hvordan du dissekerer insekter, i dette tilfælde dissekerer melorme og græshopper.
Lær om krystalstrukturer med chokolade, og hvordan de reagerer ved forskellige behandlinger. Er der virkelig krystaller i chokolade? Det er der faktisk, og i denne video ser du, hvordan chokolade kan bruges til at lære om krystalstrukturer. Chokoladen bliver behandlet på forskellige måder under og efter smeltningen for at påvirke krystalstrukturen. Desuden tempereres chokoladen. På den måde bliver den mest eftertragtede af de seks krystaltyper, som chokolade kan bestå af, skabt.
@Naturfagskonsulenten. Denne undersøgelse er udlånt fra naturfagskonsulenten.dk. Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Husk derfor at indberette materiale fra denne side, hvis din skole er udvalgt til Copydan.
Du kan behandle chokoladen ved at
1. Brænde chokoladen ved kraftig opvarmning
Her bliver kakaosmørrets krystalstruktur ikke bare nedbrudt, men molekylestrukturen ændres også pga. varmen. Sukkeret søger sammen i store enheder og danner klumper.
2. Tilføje vand til chokoladen
Nogle af molekylerne i chokoladen er vandopløselige, mens andre ikke er. Derfor begynder den at skille, når man tilsætter vand.
3. Udsætte chokoladen for kuldechok
Chokoladen danner hurtigt en fast, ujævn struktur.
4. Temperere chokoladen
Chokoladen opvarmes til alle krystaltyper, bortset fra type 6, er nedbrudt. Den 1/3 af chokoladen, der ikke er smeltet, fungerer som ramme, som krystallerne kan sætte sig på. Derved skabes den samme struktur som før.
5. Tænk kreativt, og kom med idéer til, hvad man ellers kan gøre ved chokoladen, når den er smeltet.
Når man tænker på krystaller er det ofte ametyst, smaragd eller kvarts, der dukker op. Vi spiser dog også få ting i krystalstruktur. Salt, sukker, smør og is i form af fx isterninger. Chokolade kan man også sige indeholder krystaller, da kakaosmør danner krystalstruktur. I denne forsøgsvejledning bliver der kigget nærmere på chokolades struktur, krystallerne og hvordan de kan manipuleres. Smør er meget blødt og smelter nemt og sukker og salt er hårdt og knasende ved stuetemperatur. Et godt stykke chokolade er den perfekte mellemting. Den har et godt knæk og er nemmere at håndtere, men samtidig smelter den så snart den kommer ind i munden og når de ca. 37 grader. Det sker, når chokoladen er tempereret, hvilket forklares nærmere nedenfor. Kakaosmør kan danne omkring seks forskellige krystaltyper (se figur herunder), der hver nedbrydes ved forskellig temperatur. Den mest eftertragtede er nr. 6, som giver det flotteste udseende og det bedste knæk.
”Typerne” her har ikke officielle navne, og det er heller ikke helt klart om er er seks eller flere typer krystaller, men dette er blot et eksempel på, hvordan det kan illustreres. Det skal desuden gøres klart at krystallerne ikke har disse farver og former.
Når man tempererer chokolade, opvarmer man det indtil alle andre end type 6 er nedbrudt. I virkeligheden vil der også være nogle af type 5, men det er type 6, man går efter. Herefter tilsættes ikke-smeltet chokolade, og på den måde vil de nye krystaller ”gro” efter samme struktur efterhånden som det størkner.
Bagepapir er teknisk udstyr
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.