I denne aktivitet skal eleverne udvikle deres egen nøgle til at kategorisere lav og mos, mens de får en forståelse af, hvordan en nøgle opbygges og bruges.
Viden om bakterier og aktiviteter med podning, madlavning og påvisning af colibakterier.
Pr. gruppe til aktivitet 1:
Til aktivitet 2:
Til aktivitet 3:
Til aktivitet 4:
Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet ‘De skide bakterier’.
Bemærkning til underviseren:
Dette forsøg kan vinkles på mange måder. I kan fx undersøge, om der er bakterier på mønter, mobiltelefoner, betalingskort, dørhåndtag, fingre – find selv på flere. Princippet er meget enkelt: I trykker den pågældende genstand mod agarfladen i petriskålen, lukker låget igen og stiller petriskålen i varmeskab natten over ved 37 grader.
De er så små, at de ikke kan ses! Man er derfor nødt til at ’dyrke’ dem, så den enkelte bakterie deler sig igen og igen og laver en klon af sig selv – det kaldes en koloni. I løbet af 1-2 døgn under gode forhold er kolonien blevet så stor, at den kan ses med det blotte øje.
Prøv at sætte nogle petriskåle i forskellige lokaler ude og inde og se, hvor mange bakterier der lander på dem.
Sørg for, at petriskålene er lukkede hele tiden, undtagen når I vil undersøge luften. Her sætter I petriskålen på bordet/gulvet eller et andet passende sted. Tag låget af og lad petriskålen stå i 60 sekunder. Læg låget på igen.
Tag en ny petriskål og gør det samme på den næste lokalitet, I vil undersøge. Fortsæt til I har anvendt alle petriskålene. Stabl dem oven på hinanden, hold stablen samlet med et stykke tape og kom så stablen ned i en frysepose. Luk fryseposen og sæt den i varmeskab ved 35°C, hvis I har sådan et. Hvis ikke, så lad posen stå ved stuetemperatur på et beskyttet sted, men ikke i direkte sol.
I varmeskabet vil I kunne se bakteriekolonier efter 24-48 timer. Ved stuetemperatur tager det måske 48-96 timer, før I kan se kolonierne.
Sauerkraut eller bare ’kraut’:
De aktive mælkesyrebakterier ved fremstilling af sauerkraut forekommer naturligt som Lactobacillus plantarum og Lactobacillus mesenteroides. De findes overalt, og vi har dem på huden. Det udnytter vi her, når vi skal lave vores egen sauerkraut.
Sådan gør I:
Sauerkrauten kan derefter opbevares i køleskab (nu med tætsluttende låg), til man skal bruge den – den holder nemt et halvt år. Læg evt. nogle skoldede peberkorn eller enebær ved.
A: Hvorfor skal peberkornene mon skoldes først?
B: Tegn processen – hvad er det, der sker og hvorfor?
Bemærkning til underviser:
Man kan købe starterkulturer til yoghurt, dvs. tørrede bakteriekulturer, som tilsættes den forberedte mælk, men man kan også fremstille yoghurt uden disse bare ved at bruge noget yoghurt naturel. Det er lidt det samme, som når man bager med surdej: Man gemmer altid lidt af dejen til næste portion!
Køber man starterkulturer, er det som regel den mælkesyrebakterie, der hedder
Bifidobacterium bifidum, man modtager, men der findes andre bakterier, fx Lactobacillus bulgaricus (hvor mon den stammer fra?), som er fuldt ud lige så gode. I kan jo prøve begge.
Sådan gør I:
Bemærkning til underviser:
Du skal indkøbe fx Envirocheck brugsklare sticks, der kan påvise coli-bakterier. Envirocheck kan købes hos Skolebutik.dk, men der er også andre leverandører. Der følger en mere præcis vejledning i brugen med produktet.
Envirocheck-sticks kan også bruges til hurtige undersøgelser af fx bakterier i kød m.m. – her trykker man den agarbeklædte side af sticken ned mod den fødevare, man vil undersøge, og stikker den derefter tilbage i prøveglasset. Det er meget enkelt at have med at gøre.
I kan undersøge fx badevand for colibakterier ved at bruge sticks, der kan påvise colibakterier. Dyp sticks i de vandtyper I vil undersøge, sæt dem tilbage i de prøveglas de leveres i og stil dem i et varmeskab. Efter 1-2 døgn kan antallet direkte aflæses.
undersøge andre ting: Vandhanevand, salt i skåle på restauranter, hakket kød osv.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.