Når havene skal renses efter et olieudslip, er der forskellige metoder, man kan bruge. Lav et mini-udslip med madolie i vand og undersøg, hvordan olien kan fjernes.
Nogle gange laver man faktisk eksperimenter, uden at man selv ved det! Dette forsøg har du sikkert set før – men uden at tænke nærmere over det. Morgenmaden klumper helt af sig selv sammen i mælken for øjnene af dig.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Hvis man kigger rigtig godt efter på sine Cheerios, når de ligger oven på vandet, kan man se, at vandet hæfter sig op af siderne på Cheerio’en. Du kan også se på billedet (der hvor pilen peger), at vandet hæfter sig op af Cheerio’en.
Når to Cheerios kommer tæt på hinanden, vil vandbulerne på siderne tiltrække hinanden. Man kan se, at vandet ligger højere midt mellem to Cheerios end det gør længere væk fra Cheerios’ne. Det kan du også se på billedet (der hvor pilen peger), hvor vandet står højt. Cheerios’ne klumper altså sammen, fordi vandbulerne samles. Derfor bliver Cherios’ne samlet i klumper.
Den kraft, der får Cheerios’ne til at klumpe sig sammen, er vandets overfladespænding. Man kan sige, at det koster vandet mindst energi at lave en overflade, der er så lille som muligt.
Når to Cheerios nærmer sig hinanden, vil den ‘vandbule’, som de hver især har siddende op ad siden, blive udjævnet, så overfladen minimerer sit areal. Det sker ved, at vandet i Cheerios’ne løftes op. Kræfterne, der skaber den bevægelse, kommer fra spændingen i vandets overflade, og den kraft vil samtidig trække Cheerios’ne ind mod hinanden.
Du har måske set Cheerio-effekten, når du har gået tur ved en dam. Hvis der er meget næring i dammen, vokser der tit en lille plante der hedder andemad.
Andemad er en lille flydende plante, der har tynde rødder, som kun er få centimeter lange. Rødderne fæstner derfor ikke i dammens bund, og planten kan flyde rundt. Andemad er derfor nærmest bare bittesmå blade, der flyder frit rundt på vandoverfladen – ligesom Cheerios. I havedammen kan man se den samme effekt med andemad, som man kan med Cheerios i vand eller mælk.
Cheerios-effekten er et glimrende eksempel på et naturvidenskabeligt eksperiment, man ofte laver – helt uden at vide det. Og et godt eksempel på, at du kan være nysgerrig, undre dig og søge forklaringer næsten lige meget, hvad du laver!
Kilde:
En tallerken er teknisk udstyr. Den bruges til servering af mad, dens form afhænger af anvendelse og kultur den bruges i. Der findes alt fra flade tallerkner til dybe tallerkner og bowler. I materialer findes der alt lige fra palmeblade, trætallerkener, metaltallerkener, porcelænstallerkener, plasttallerkener, m.m.
Prøv at ændre antallet af cheerios i skålen. Din variabel er antallet af Cheerios.
Prøv at bruge rice crispies i stedet. Din variabel er morgenmadsproduktet.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.