Brug Raunkjærs cirkel eller Raunkiærcirklen til at undersøge forekomsten af planter i et bestemt område.
Hvorfor kan variationer i trykket forudsige noget om vejret?
Pris pr. forsøg:
Ca. 1 kr.
Aflæst: Sugerøret står højt og er enten på vej højere op eller står stille.
Betydning: Vejret er klart og vil fortsætte med at være det.
Aflæst: Sugerøret står højt, men er på vej nedad.
Betydning: Vejret er klart, men det bliver snart skyet og varmere.
Aflæst: Sugerøret står i midten, men er på vej højere op.
Betydning: Vejret vil klare op.
Aflæst: Sugerøret står i midten og står stille.
Betydning: Vejret vil fortsætte med at være, som det er.
Aflæst: Sugerøret står i midten, men er på vej nedad.
Betydning: Vejret bliver snart mere skyet, og der kommer muligvis regn.
Aflæst: Sugerøret står lavt og er enten på vej højere op eller står stille.
Betydning: Det er overskyet og måske regn, men det klarer snart op og bliver koldere.
Aflæst: Sugerøret står lavt og er langsomt på vej nedad.
Betydning: Det er overskyet og måske regn, og der kommer mere regn.
Aflæst: Sugerøret står lavt og er meget hurtigt på vej nedad.
Betydning: Det bliver stormvejr.
Et barometer måler luftens tryk, og atmosfæren har en tendens til at give dårligt vejr, når det er lavtryk og godt vejr, når der er højtryk. Så ændringer i barometeret kan bruges til at give en ide om det vejr, der kommer.
Generelt byder højtryksvejr på stabilt og roligt vejr, mens lavtrykkene er dem, der giver det ustadige og blæsende vejr. Når disse ‘vejrsystemer’ er på vej, så kan man med barometeret se de første tegn.
Allerede døgn før man på himlen kan begynde at se tegn, viser barometeret enten ved trykfald eller stigning, om der er en ændring i vejret på vej.
Atmosfærens luft udøver hele tiden en kraft – et tryk – på os. Det er helt fysisk trykket af den luftsøjle, der er oven over os per fladeenhed. Luftens tryk måles med et barometer, som viser enheden millibar (mb) eller millimeter kviksølv (mm Hg). Man bruger også i dag måleenheden hektopascal (hPa).
Lufttrykket ved havoverfladen er normalt 1013 mb = 760 mm Hg = 1013 hPa. Er trykket mindre, har vi lavtryk. Er trykket højere, er det højtryk. Lufttrykket er størst ved havoverfladen og aftager med højden.
Højtryk og lavtryk opstår som følge af opvarmning eller afkøling af luften. Varm luft udvider sig og giver lavt lufttryk ved jordoverfladen. Kold luft trækker sig sammen og giver højt lufttryk ved jordoverfladen. For at udligne trykket blæser vinden fra højtryksområder til lavtryksområder.
Trykforskellene opstår altså pga. temperaturforskellene og kaldes termiske lufttryk.
Højtryk giver som regel godt, varmt vejr om sommeren og klart koldt vejr om vinteren. Lavtryk giver som reglen vind – og det fører ofte meget nedbør med sig.
Termometret virker, fordi vand udvider sig, når det bliver varmt og fylder mindre, når det bliver koldt. Det vil altså sige, at hvis du fylder varmt vand i et glas og sætter et mærke ved vandoverfladen, og derefter sætter glasset i køleskabet en halv time, så vil overfladen ligge lavere, fordi vandet er “skrumpet ind” i kulden.
Det kan bare være ret svært at få øje på, fordi overfladen ikke rykker sig særligt meget. Når vi bruger et sugerør til termometret, er det fordi ændringen i vandhøjden bliver meget lettere at se, når den foregår i et tyndt rør.
Vand består af bittesmå vandmolekyler, der som små bolde hele tiden bevæger sig rundt imellem hinanden og støder sammen. Når luft eller vand føles varmt, er det fordi molekylerne har godt med fart på.
Grunden til, at vandet fylder mere, når det er varmt er, at vandmolekyler med høj hastighed har sværere ved at ligge tæt sammen. Når vandet køles ned, sænkes molekylernes hastighed, og de kan ligge tættere sammen.
Når vand bliver tilstrækkelig koldt, sker der noget særligt. Ved 0°C har vandmolekylerne så lidt fart på, at de kan ligge pænt i en gitterstruktur. Vandet er blevet til is!
Det underlige er bare, at vandmolekylerne faktisk fylder mere, når de ligger i gitterstruktur end når de bevæger sig rundt mellem hinanden. Det er derfor, at isbjerge og isklumper flyder oven på – fordi de fylder mere end vand og derfor vejer mindre i forhold til, hvor meget de fylder.
Man siger, at is har lavere massefylde end vand. Hvis du stiller dit termometer ud i frostvejr, så vandet fryser til is, vil det derfor stå højt i sugerøret, som om det var varmt!
Sammenlignet med andre områder, der ligger på samme breddegrad som Danmark, har vi et meget varmt klima. Hudsonbugten i Canada og Sibirien i Rusland på samme breddegrad som os, er på grund af de meget kolde vintre næsten ubeboelige.
Vort varme klima skyldes den lune Golfstrøm, der passerer os, og som kommer fra det tropiske hav ud for USA’s østkyst.
Flere tegn tyder på, at vort klima i fremtiden bliver endnu varmere på grund af den øgede mængde CO2 i atmosfæren, der kommer fra afbrænding af kul, benzin, olie og naturgas.
Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget med knap 1,5°C. 2007 blev et rekordvarmt år i Danmark. Med en middeltemperatur på 9,5°C var 2007 hele 1,8°C varmere end normalgennemsnittet for 1961-1990. Sidste danske varmerekord blev sat i 2006 med 9,4°C.
Læs mere på TV2 Vejrets hjemmeside
DMI – Danmarks Meteorologiske Institut.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.