Hvad er sæbebobler lavet af, og hvordan laver du de allerbedste? Undersøg sæbebobler på forskellige sjove måder.
Undgå at bruge vand med højt kalkindhold dvs. hårdt vand – desto blødere vand desto bedre resultat. Brug gerne regnvand eller demineraliseret vand. Undgå at lave forsøget i skarpt solskin eller i meget tør luft, da det kan være med til at ødelægge sæbeboblerne.
Prøv også forsøget “Svævende sæbebobler” fra Testoteket.
Lav sæbeboblevandet
Undersøg forskellige måder at lave bobler på
Med sugerør:
Form en ring af ståltråd, og prøv den af i sæbevandet!
Frys en sæbeboble:
Få sæbeboblerne til at svæve:
Størstedelen af en sæbeboble er vand. Hvis man laver sæbebobler et varmt sted eller i solen, vil de hurtigere gå i stykker, end hvis man laver dem et køligt sted. Dette skyldes, at vandet i sæbeboblerne fordamper hurtigere, når det er varmt, hvilket gør boblerne tyndere og til sidst får dem til at springe.
Glycerinen tilsættes for at gøre boblerne mere smidige og for at få dem til at holde længere. Glycerin lægger sig nemlig på overfladen af boblerne og forhindrer vandet i at fordampe.
Boblerne kan kun eksistere pga. luften inde i dem. En lille boble har et højere tryk inde i boblen end en stor boble. Boblerne kan bryde lyset i mange flotte farver pga. deres kugleform.
Boblerne er meget tynde og meget følsomme over for snavs og andet skidt. Det er blandt andet derfor, at boblerne springer, når man rører ved dem med fingrene. Dyppes en ren finger i sæbeblandingen, kan man dog godt røre ved dem, uden de går i stykker.
Når man sætter boblerne ind i fryseren, får vandet sværere ved at fordampe. Og når vandet fryser til is, kan boblerne ikke springe. Derfor kan boblerne holde endnu længere, hvis man både bruger glycerin og laver dem et koldt sted!
Vand er et såkaldt polært stof. I det enkelte vandmolekyle er der nemlig en positivt ladet ende (hydrogenatomer) og en negativt ladet ende (oxygenatomet). Fordi vand således er elektrisk ladet, kan det blive påvirket af ballonen, der er statisk ladet. Sæbebobler vejer næsten ingenting, og der skal derfor ikke meget statisk energi til at få dem til at svæve.
Vand har en såkaldt overfladespænding. Overfladespændingen skyldes, at vand er et ladet (polært) molekyle. De forskellige vandmolekyler tiltrækker derfor hinanden. Når molekylerne tiltrækkes af hinanden, vil væsken hive ned i de molekyler, der ligger i overfladen. På den måde dannes overfladespændingen.
Overfladespændingen fungerer nærmest som en hinde, der gør, at man fx kan lægge en helt ren papirklips på overfladen af vandet, uden at den synker. Vandet danner en overflade, som minder om overfladen på et fast stof.
Glycerin er polært, og det er et større molekyle end vand. Når glycerinen ligger sig i overfladen, vil det danne svage bindinger (såkaldte hydrogenbindinger) med flere vandmolekyler af gangen. Disse bindinger er med til at give boblen mere styrke, samtidig med at vandet får sværere ved at fordampe. Sæben er med til at sænke overfladespændingen til det rigtige niveau, så boblerne kan dannes.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser