Selvom luften er usynlig, har luften en massefylde. Luftens massefylde kan være en ulempe som fx luftmodstand, når man cykler, men den kan også være til gavn. Luft er nemlig med til at skabe opdrift for fly og fugle, så de kan flyve. Denne opdrift skyldes, at luftmasserne bevæger sig med forskellig hastighed, og det handler dette forsøg om.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit inden du går i gang. Udføres sammen med en voksen. Sørg hele tiden for, at det kun er kold luft, hårtørreren blæser ud!
Forsøget er i tre dele:
Første del
Anden del
Tredje del
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Når man samler luftstrømmen fra hårtørreren, vil luften bevæge sig hurtigere. Når luftstrømmen rammer bolden på undersiden, bremses luften op, hvilket danner et højtryk under bolden. Det er dette højtryk, der holder bolden oppe.
Når luften rammer bolden, skal luften strømme uden om for at komme forbi. Dette er med til at danne et lavtryk rundt om bolden, og trykket bliver lavere lige ved boldens overflade. Det betyder, at bolden bliver fanget i en luftboble, der holder bolden fast.
Kraften fra luftstrømmen er stor nok til at modvirke tyngdekraften på bolden. Det er derfor, man kan hælde hårtørreren uden, at bolden falder ned.
Bernoullis princip siger, at trykket er lavere, når luften bevæger sig (accelererer). Ligeledes vil luft, der bevæger sig langsommere, have højere tryk. Når luften skal uden om bolden, accelererer luften, og derfor falder trykket (danner et lavtryk) på overfladen af bolden.
Når man laver forsøget op ad en væg, vil bolden kunne komme højere op. Dette skyldes, at luften, der bliver fanget under bolden, får sværere ved at komme væk, og derfor stiger trykket under bolden.
En vinge laver opdrift ud fra Bernoullis princip. Luften på oversiden af vingen bevæger sig hurtigere end luften på undersiden. Derved dannes der et overtryk på undersiden i forhold til oversiden. Det er forskellen i trykket, der giver vingen opdrift, og derfor får flyet til at lette.
Helt tilbage i 1500-tallet lavede Leonardo Da Vinci de første brugbare tegninger af flyvekunsten. I 1782 blev varmluftballonen opfundet. Opdriften i en varmluftsballon skyldes, at den varme luft vejer mindre end kold luft, hvilket giver opdrift.
I 1903 gennemførte brødrene Wright den første flyvning med en maskine, der havde en tungere massefylde end luften, og den var motordrevet. Dette var en stor opdagelse, da alt anden vellykket flyvning indtil da havde været baseret på svæveflyvning eller varmluft.
Flyvemaskiner får deres opdrift pga. den atmosfæriske luft og vil derfor ikke kunne flyve uden luften.
Ekstra forsøg om vinger fra Experimentarium.
En hårtørrer er teknisk udstyr. Den indeholder et varmelegeme og en blæser. Læs mere om hårtørrere her.
Prøv at få andre ting til at svæve end en tennisbold. Din variabel er formen eller massen af tingen.
Prøv at ændre på hårtørrerens kraft. Din variabel er hårtørrerens kraft.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser