I forsøget skal i undersøge hvad der skal til for at forbedre en brand. I raketmotorer foregår der en forbrænding. I skal antænde noget petroleum og se hvor godt eller dårligt det brænder og hvad man kan gøre for at det brænder endnu bedre.
Eleverne arbejder i grupper for at mindske risiko for uheld. De skal gøres opmærksom på, at de arbejder med en brandfarlig væske og hvordan de slukker sådan en. Porcelænsskålen bliver varm, så de skal være sikre på, at den er afkølet inden de flytter den og at den under forsøget står på et fast underlag, der tåler varme. Rester i porcelænsskålen som glasuld og petroleum opsamles af læreren i en miljøgodkendt beholder efter forsøget.
Rester af glasuld og petroleum indsamles af jeres lærer.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Enhver forbrænding kræver ilt, og en “almindelig” forbrændingsmotor, som f.eks. en bilmotor eller en jetmotor, tager ilten fra atmosfæren. Men da en raketmotor dels skal omsætte så store mængder brændstof så hurtigt, at den simpelthen ikke kan nå at suge tilstrækkelig meget ilt ud af atmosfæren, dels også skal fungere i det tomme rum, må den medbringe sine egne iltningsmidler. Som regel bruges ilt, men svovl kan også bruges som iltningsmiddel.
Petroleum er ikke let antændelig, så den antændes sandsynligvis ikke i første forsøg. Man kan dog gøre stoffet lettere antændeligt ved at tilføre ilt eller varme stoffet op. Glasulden gør at petroleummen får en større overflade og dermed fordamper. Dampene har en større overflade og dermed er tilgangen af ilt større, så petroleum kan antændes. Når noget brænder godt – fuldstændig forbrænding, vil flammen være næsten klar og ikke sode. Omvendt er flammen meget orange og soder, er det fordi det ikke brænder godt – ufuldstændig forbrænding
Eleverne får indsigt i forbrænding af brændstof, en forbrænding der er nødvendig for at en raketmotor kan løfte en raket op.
Raketter virker ved at slynge masse ud med stor fart modsat bevægelsesretningen. Molekylerne i en brændende gas har stor fart på, og mere fart des højere temperatur. Det udnytter man i raketmotorer.
Forsøget er udviklet som en del af projektet ”Rumrejsen 2015”, der er et nationalt formidlingsprojekt i anledning af den danske astronaut Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation i september
2015.Ny Prisma 8 s. 81 i lærervejledningen.
Prøv at benytte bomuld i stedet for glasuld. Din variabel er materialet.
Prøv at bruge våd glasuld i stedet for tør glasuld. Din variabel er glasuldens vådhed.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser