Eleverne laver en model, hvor de ved hjælp af en lommelygte undersøger, hvorfor skyggen ‘peger’ i en bestemt retning, og hvordan skyggen kan ændre størrelse, afhængig af lysstrålens placering.
Lyd bevæger sig ved hjælp af luften. Lyd består af gentagende små trykbølger, der føles som vibrationer. Hvis lyden er særlig høj, kan man også mærke den, fordi lyd kan få ting til at vibrere. Og da lyden kan få genstande til at vibrere, kan man optage lyden.
Vær forsigtig med laseren. Lasere kan skade øjne, hvis man bliver belyst i øjet. Læreren bør selv vurdere, om eleverne kan arbejde med laser alene.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Lyd skabes, når en bevægelig del vibrerer, og derfor starter lydbølger, som kan rejse gennem luftens molekyler. Når vi taler, vibrerer vores stemmelæber og sender lydbølger ud i luften. Lyde er som regel ikke kraftige nok til, at vi mennesker kan mærke dem, men det kan lydbølgedetektoren, da den udspændte plast er meget følsom over for lydbølger. Latexhandsken vil derfor vibrere i takt med lyden og omdanne lyden til mekanisk bevægelse. Når latexhandsken vibrerer vil spejlet vibrere, hvilket bøjer laserstrålen, så man kan se det med øjet. Det samme sker i øret, hvor det er trommehinden, der laver lyden om til mekanisk bevægelse, som øret så kan opfange som lyde, vi kan høre.
Lyd kan beskrives som svingninger. Antallet af svingninger pr. sekund angives i enheden Hertz (Hz), hvilket betyder, at ved en lyd på 30 Hz svinger membranen i højttaleren frem og tilbage 30 gange i sekundet. Mennesker kan høre lyd mellem ca. 20 Hz – 20.000 Hz. Når frekvensen kommer over 20.000, betegnes lyden som ultralyd. Ultralyd bruges blandt andet på hospitalerne til at lave ultralydsscanninger, der giver et todimensionelt billede af indre organer eller af et foster. Dyr som fx flagermusen kan høre ultralyde, de bruger dem til at orientere sig efter. Det kaldes ekkolokation.
Temarelation
Luft indeholder luftmolekyler, og lyd bevæger sig via disse luftmolekyler. Lyd kan derfor ikke bevæge sig i et vacuum (lufttomt rum). Hvis man lavede forsøget ude i rummet, vil dette ikke virke, fordi der er vacuum. Vind kan bøje lyden, så den enten bliver dæmpet eller forstærket. Dette kan fx give problemer ved udendørskoncerter, fordi man ikke er i stand til at kontrollere lyden over det hele.
En laser er en analog høj-teknologi, hvor anbringelsen af 2 spejle i en resonator er med til at øge intensiteten af lysbølger, før lyset slipper igennem en smal sprække. Sprækken tillader kun lys, der bevæger sig i én retning at trænge igennem. Dette resulterer i en meget intens lysstråle. Læs mere om lasere her
En CD er en digital højteknologi. I en afspiller aflæses den af en infrarød stråle på 780nm. Strålen aflæser indgraveringerne i cd’erne, der ligger i to højder i en spiralformet bane. Læs mere om cd’er her
Prøv at ændre på styrken hvormed du taler i røret. Din variabel er lydstyrken.
Prøv at ændre på tonen du taler i røret med. Din variabel er tonen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.