Eleverne laver en model, hvor de ved hjælp af en lommelygte undersøger, hvorfor skyggen ‘peger’ i en bestemt retning, og hvordan skyggen kan ændre størrelse, afhængig af lysstrålens placering.
Ved alle de undersøgelser, du har lavet af ægget, prøv at lave et skema over hvilken variabel, du ændrer ad gangen, og hvordan den påvirker æggets gennemsigtighed. Prøv evt. at søge informationer om æggehvide på nettet.
Kan æggehviden blive gennemsigtig igen, efter den er blevet hvid? Hvis den bliver gennemsigtig igen, har du så, hvad der svarer til ukogt æg, eller er æggehviden blevet til noget helt andet?
En æggehvide består af en jævn og ensartet fordeling af hovedsageligt to stoffer, nemlig proteinet ovalbumin og vand. I rå tilstand er æggehviden gennemsigtig, og det er, fordi lysbølger kan rejse igennem æggehvidemassen. Man siger, at bølgerne transmitteres gennem æggehviden.
Når man koger et æg, ændrer proteinerne den måde, de er foldet sammen på. Vores bedste bud er, at proteinet ender med at være foldet på en måde, så det frastøder vandet pga. forskelle i polaritet. Dermed bliver vandet skubbet sammen og samler sig i klumper.
Tilsvarende vil proteinet klumpe sammen og samle sig i klumper. Nu er fordelingen i æggehviden altså ikke længere ensartet og jævnt fordelt.
Lysbølgers hastighed er afhængig af hvilket materiale, de bevæger sig igennem. Når en lysbølge bevæger sig igennem ét materiale og pludselig møder et andet materiale, så vil det højst sandsynligt ændre sin hastighed.
Når det ændrer hastighed, vil det også ændre retning i overgangen mellem de to materialer. Man siger, at lysbølgen afbøjes eller brydes.
“Microscale Chemistry Experiments Using Water and Disposable Materials”, Metodija
Najdoski, s. 94. (kan findes i bidder på google books)
En elektrisk ovn er en analog højteknologi. En elektrisk strøm sendes igennem et varmelegeme i ovnen. Modstanden mod strømmen i varmelegemet gør det meget varmt, tilstrækkeligt varmt til at varme ovnrummet op. Jo bedre isoleret ovnen er, des bedre holder den på varmen.
Undersøg, ved hvilken temperatur en æggehvide går fra at være gennemsigtig til hvid. Se, om du kan holde vandets temperatur konstant og dryp æggehvide ned i ved forskellige temperaturer. Din variabel er temperaturen.
Undersøg, hvad der sker, hvis man fryser kogt æggehvide ned. Undersøg, hvad der sker med kogt æggehvide, der har været nedfrosset men tøet op igen. Din variabel er igen temperaturen, men bemærk at æggets historik har betydning.
Find den optimale ovntemperatur for forsøget, hvor ægget bliver gennemsigtigt uden at blive brunt. Din variabel er ovntemperaturen.
Undersøg, hvilken indflydelse tykkelsen af æggehvide-bådene har for evnen til at tørre og dermed blive gennemsigtige. Din variabel er tykkelsen af bådene.
Find ud af, om andre væsker end vand kan vandre ind i et tørret æg, og dermed gøre det hvidt igen. Din variabel er væskerne.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.