Eleverne laver en model, hvor de ved hjælp af en lommelygte undersøger, hvorfor skyggen ‘peger’ i en bestemt retning, og hvordan skyggen kan ændre størrelse, afhængig af lysstrålens placering.
Du ved sikkert, at Solen har en meget stor tyngdekraft, som trækker i alt her i Solsystemet. Hvorfor trækkes Jorden ikke ind i Solen?
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Da solsystemet blev til, faldt støv og gas indad på grund af tyngdekraften. Det medførte en hurtig rotation, på samme måde som når du roterer hurtigere, når arme og ben er tæt på kroppen.
Støv og gas kom til at dreje så hurtigt omkring Solen, at det kom i kredsløb. Rotationen er hurtigst i det plan, der er vinkelret på solsystemets rotationsakse. Derfor dannedes planeterne i det plan. I kender planet som Dyrekredsen eller Ekliptika. Her fra Jorden ser vi det som Solens bane på himlen. I den bane findes alle planeterne.
Når det er mørkt, kan du lede efter planeter i denne bane på himlen. Du kan kende planeter på, at de ikke blinker. I en kikkert ser man, at en planet er kugleformet.
Forsøget er udviklet af Carsten Andersen, lærer på Bellahøj Skole i København.
Du kan også finde Ekliptika på et drejeligt stjernekort:
Tag en håndkikkert og gå ud og se på planeterne. Du kan låne et klassesæt med små teleskoper på det nærmeste Center for Undervisningsmidler. Teleskoperne heddet Galileoscoper.
Se hvordan Galileoscoperne bruges her.
Rumteleskopet Hubble er i kredsløb om Jorden højt over atmosfæren, for at kunne observere astronomiske fænomener langt tydeligere, end noget teleskop på Jorden ville kunne.
Med Hubble har det været muligt at tage nogle revolutionerende billeder af for eksempel nye stjerner, der er kommet i rotation, samt billeder af Ørnetågen og Krabbetågen, som er områder i vores galakse, hvor der fødes mange nye stjerner af gaståge.
Se billederne og lær om rumteleskopet Hubble her.
En kontorstol er teknisk udstyr. Den er ofte lavet ergonomisk, da den er beregnet til at man kan sidde længe og arbejde.
Prøv at start med at have benene og armene tæt til kroppen. Når der kommer fart på rotationen, stræk da arme og ben ud.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.