Har du nogensinde undret dig over, hvordan stjerner som vores egen sol er blevet så varme, at de begynder at brænde? Ved hjælp af en simpel cykelpumpe kan du få en lille idé om, hvad det er, der sker.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Når gas presses sammen, stiger temperaturen. Luften i vores atmosfære består af forskellige gasarter, og cykelpumpen presser luften sammen. Det er derfor ventilen bliver varm. Din finger bliver tilsvarende varm, når man presser luft sammen på den.
Det er det samme, som sker, når en stjerne dannes. Gassen trækkes ind i stjernen og presses sammen. Til sidst er stjernen blevet så varm inde i midten, at der startes fusion af hydrogen – en slags brintbombe. Dette giver stjernen energi til at lyse. Oriontågen er et af de steder, hvor stjerner og planeter fødes.
Langt senere er stjernens hydrogen opbrugt. Så synker stjernens indre endnu mere sammen og bliver endnu varmere. Men stjernens ydre lag udvider sig meget, og derfor bliver de øverste lag af stjernen koldere.
Når gas udvider sig, bliver det nemlig koldere. Stjernens farve forandrer sig, så den bliver mere rødlig. Det afslører, at der i de øverste lag ikke er så varmt som ved de unge stjerner.
Den gamle stjerne blæser det meste af sin gas ud i rummet. Senere kan gassen blive samlet til nye stjerner. De største stjerner eksploderer til sidst som en supernova.
Forsøget er udviklet af Carsten Andersen, lærer på Bellahøj Skole i København.
Åben Google Earth og tryk på himmel.
Find Rumteleskopet Hubbles fotos af Crab Nebula og Orion Nebula her.
Download planetarieprogrammet Stellarium fra www.stellarium.org. Det er gratis.
En cykelpumpe er en analog lav-teknologi. Et stempel presser luften sammen i et rør, hvor luften løber ud af udløbsventilen. Når der skal luft ind i pumpen, kommer den ind via indløbsventilen.
Prøv at lade luften i slangen slippe ud igen. Hvordan føles ventilen?
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser