Sådan tester du, hvilken slags polyethylen, et stykke plast er. Plast kan være mange typer polymerer - et af dem er polyethylen,. PE fås i High og Low Density.
I dette forsøg skal du undersøge, hvorfor den rumdragt, astronauter bruger til rumvandringer, er hvid og ikke sort.
Kan udføres af eleverne alene, når flaskerne er forberedte.
Brugte ½-liters sodavandsflasker kan som regel købes i et supermarked. Indsamler I brugte ½-liters engangsflasker, sparer I dog pengene til at købe sodavandsflasker med pant. Ellers kan det være, I kan købe en kasse med tomme pantflasker i en butik.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Du har sikkert prøvet at sidde i solen iført sort tøj og oplevet, hvor varmt det bliver. Tilsvarende ved du også, at hvidt tøj ikke ville blive lige så varmt.
Grunden til denne forskel er, at en hvid overflade reflekterer næsten alt lyset væk igen, mens en sort overflade næsten intet reflekterer væk. Jo mindre lys der reflekteres væk fra overfladen, jo mere vil genstanden blive varmet op. Derfor bliver en sort genstand varmet mere op af solen, end en hvid, og derfor har du mindre risiko for solstik, hvis du tager hvidt tøj på om sommeren
Dragten til rumvandring
Er rumdragtens hvide farve nok til at sikre en passende temperatur?
På en rummission er påklædningen meget vigtig. Astronauten har forskellige dragter til forskellige opgaver, og hver beklædningsdel er udviklet til at beskytte astronauten og give så høj komfort som muligt i forskellige situationer.
Når dragten til rumvandring er hvid, skyldes det bl.a., at den hvide farve reflekterer sollyset væk, så dragten ikke bliver varmet så meget op. Det er nemlig et problem at få transporteret varme væk fra dragten, når astronauten opholder sig i det lufttomme rum udenfor rumstationen, da der ingen luft – og dermed ingen luftcirkulation – er. Derfor er dragten også udstyret med et kølesystem bestående af slanger med vand, som cirkulerer rundt i astronautens lange undertøj.
Rumdragter i andre farver
Du har måske set astronauter i en skrigende orange dragt? Det er den såkaldte ”pumpkin suit” (græskardragt), som er en redningsdragt, som den amerikanske rumfartsorganisation NASA har brugt i mange år. Denne dragt er ikke beregnet til rumvandringer, men kun til at have på, når astronauten er på vej mellem Jorden og rumstationen. Den beskytter astronauten og har ilt-reserver til op til 30 minutter, i tilfælde af, at der skulle opstå trykfald i kabinen. Den orange farve (græskar-farven) er valgt, for at den skal være let at få øje på i tilfælde af nødsituationer.
Andreas Mogensen blev dog sendt op i en ”Sokol”-rumdragt. Det er den russiske redningsdragt. Den er ikke orange, men til gengæld vejer den kun 10 kg ( i stedet fro 35 kg ) og kan klare 2 timer i vakuum og op til 30 timer i et rumskib under tryk.
Forsøget er udviklet som en del af projektet ”Rumrejsen 2015”, der er et nationalt formidlingsprojekt i anledning af den danske astronaut Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation i september 2015.
http://illvid.dk/universet/rumfart/rumdragt-er-en-rumdragt-altid-hvid
http://illvid.dk/universet/rumfart/redningsdragten-et-vaern-mod-trykfald
Viden om rumdragtens farve:
http://illvid.dk/universet/rumfart/rumdragt-er-en-rumdragt-altid-hvid
http://www.esa.int/dan/ESA_in_your_country/Denmark/Dragten_til_rumvandring
Andreas Mogensens rumdragt – Sokol-dragten:
http://www.esa.int/esatv/Videos/2015/01/Sokol_spacesuit
http://illvid.dk/universet/rumfart/redningsdragten-et-vaern-mod-trykfald
Oversigt over NASA-rumdragter (på engelsk):
https://www.nasa.gov/audience/forstudents/k-4/stories/history-of-spacesuits-k4.html
Artikel om kvalitetskrav til beklædning i rummet (lidt gammel):
https://ing.dk/artikel/toj-og-beklaedning-34252
Inspiration hentet fra Økolariet
Stanniol er teknisk udstyr. Navnet stanniol er afledt af det latinske ord for tin, da stanniol eller sølvpapir i gamle dage blev lavet af tin. Nu fremstilles det af et tyndt lag aluminiumsfilm med en tykkelse på mindre end 0.2mm.
Glødepæren er en analog lavteknologi. En metaltråd varmes op til temperaturer, der er så høje, at metaltråden begynder at udsende lys.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.