Spil musik på sodavandsflasker, som kan stemmes til forskellige toner med vand.
Hæld forskellige mængder vand i sodavandsflaskerne. Det giver forskellige lyde alt efter, hvor meget vand der er i flaskerne. Hvis du får hældt den rigtige mængde vand i flaskerne, kan du spille en simpel melodi som fx Mester Jakob.
Her er færdige mål til de toner, du skal bruge til at spille Mester Jakob. Sæt numre på 7 flasker, vej vandmængden af på en køkkenvægt og hæld det i flaskerne.
7. 112 ml vand
6. 162 ml vand
5. 184 ml vand
4. 206 ml vand
3. 208 ml vand
2. 216 ml vand
1. 226 ml vand
Pust ned i flaskerne i denne rækkefølge:
6546/6546/
432/432/
212346/212346/
676/676
En lyd opstår, når noget bevæger sig i svingninger. Du kender det, når et flag blafrer i vinden. Hvis det ikke blafrer så meget, kan vi ikke høre det. Hvis det blæser meget, og flaget blafrer meget, kan vi høre en lyd.
Du kan også prøve at lægge en lineal på et bord. Den skal ligge, så lidt af linealen stikker ud over bordpladen. Nu kan du lave en lyd ved at sætte den i svingninger. Lyden skyldes linealens svingninger.
Lyd går gennem luft
Lyd kan gå gennem luft, fordi lyden sætter luften i svingninger. Lyd kan også gå gennem vand.
Høje og lave toner
Lyden ændrer sig, når svingningernes længde ændrer sig. Meget hurtige svingninger giver høje toner. Langsomme svingninger giver dybe toner.
Når du slår på flasken, sættes luften i svingninger inden i flasken, og du hører en lyd. Jo mere vand der er i flasken, jo kortere bliver svingningerne, og des højere bliver tonen.
En flaske er teknisk udstyr. Flasker benyttes primært til opbevaring af væsker og gasser. Flasker af glas eller plast er fremstillet ved, at der blæses luft ind i den varme flydende masse. Se et eksempel på glaspustning her
Prøv at bruge flasker af plast eller dåser i stedet. Din variabel er materialet flasken er lavet af. Formen af flasken kan være en variabel.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser