Eleverne undersøger, hvordan vekselspænding skaber et svingende magnetfelt, og hvordan svingningernes størrelse og udbredelse afhænger af forskellige variabler.
Når musik sendes til en højtaler, sker det som vekselspænding med varierende interferens og styrke. I spolen omsættes denne spænding til variation i magnetfeltet.
Den styrke, hvormed magnetfeltet i spolen trækker i en fast magnet på membranen afgør, hvor meget der trækkes i højttalerens membran, og dermed hvilke lydbølger der udsendes.
Membranbevægelsen bliver kraftigst med den kraftigste elektromagnet og forstærkes desuden, hvis det er en stærk magnet som fx en neodymmagnet i stedet for en ferromagnet, der føres forbi spolen.
Eleverne undersøger med aktiviteten, hvordan magnetfeltet fra en spole påvirker en permanent magnet, når de nærmer sig hinanden. Herefter designer eleverne selv en undersøgelse, der påviser, hvad der kan påvirke spolens magnetfelt og dermed påvirkningen af magneten.
En strømforsyning er en analog høj-teknologi og en kilde til levering af strøm – i princippet levering af en konstant strøm uanset belastningen i kredsløbet. Det vi som regel har i laboratoriet er dog en spændingsforsyning. Denne leverer en konstant spænding, og strømmen afhænger af belastningen. Læs mere her.
Permanente magneter er en analog lav-teknologi. De fremstilles ved at magnetisere et materiale, der efterfølgende forbliver magnetisk i lang tid. Læs mere om magneter her.
Andet teknologi eller teknisk udstyr, der bruges i forsøget, er en magnet, en spole og en jernkerne.
Styrken i den magnet, der føres hen forbi spolen.
Strømstyrken.
Om spolen er med eller uden jernkerne.
Antallet af vindinger på spolen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser