Med denne undersøgelse vil du finde ud af, hvordan man sørger for, at rødt og grønt vand ikke blander sig med hinanden!
Hvad sker der?
Prøv så at gøre det samme igen, men sæt i stedet glasset med det varme vand ovenpå glasset med det kolde vand.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Hvis du vejer en liter varmt vand, vejer den mindre end en liter koldt vand. Dette skyldes, at vand udvider sig, når det bliver varmere. Man siger, at massefylden for varmt vand er lavere end massefylden for koldt vand.
Måske har du lagt mærke til, at vandet tit er varmere i overfladen af havet, når du er ude og svømme? Hvis du stikker tæerne ned på bunden, kan du mærke, at vandet er koldere dernede. Det er fordi, det varme vand er lettere end det kolde vand.
I det første forsøg, hvor glasset med det kolde vand er øverst, bliver det kolde og varme vand blandet, fordi det kolde, tunge vand falder mod bunden, og det varme, lette vand stiger op. I det andet forsøg er det lette, varme vand øverst og det kolde, tunge vand nederst. Derfor bliver farverne ikke blandet.
I Danmark og Nordeuropa kan vi være glade for, at saltvand er tungere end ferskvand, og at koldt vand er tungere end varmt vand. Det er nemlig på grund af isdannelsen omkring Grønland, at den varme Golfstrøm løber forbi vores breddegrader.
Golfstrømmens rute er ikke tilfældig. Når isen i polaregnene dannes i havet, bliver vandet omkring isen meget koldt og saltholdigt, hvilket gør, at vandet bliver tungt. Når det tunge vand synker, efterlader det et “hul” ved overfladen, der fyldes af overfladevand, der strømmer til fra sydlige egne. Det er denne tilstrømning af vand fra syd, der kaldes Golfstrømmen.
Nogle forskere har påpeget, at en global opvarmning kan føre til lokal nedkøling i Skandinavien. Grunden er, at en global opvarmning ville medføre mindre isdannelse ved Grønland og dermed mindre af den varme Golfstrøm, der er årsagen til det milde klima i Skandinavien.
Prøv at ændre på temperaturen af vandet i den øverste beholder. Din variabel er temperaturen af den øverste beholder.
Prøv at ændre på temperaturen af vandet i den nederste beholder. din variabel er temperaturen af den nederste beholder.
Prøv at ændre på væsken i den nederste beholder. Din variabel er væsken i den nederste beholder.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser