Eleverne laver en model, hvor de ved hjælp af en lommelygte undersøger, hvorfor skyggen ‘peger’ i en bestemt retning, og hvordan skyggen kan ændre størrelse, afhængig af lysstrålens placering.
Formålet med forsøget er at demonstrere elektriske ladningers afbøjning i et magnetfelt. En magnet holdes over en skål med vand, hvori der løber en elektrisk strøm. Vandet begynder at bevæge sig på tværs af strømretningen.
Hvis man opløser salt i vand, bliver vandet elektrisk ledende. Sætter man derfor to elektroder ned i vandet, så kan man starte en elektrisk strøm igennem vandet. Men elektriske ladninger i bevægelse bliver afbøjede i et magnetfelt (som det for eksempel kendes fra en Hall sonde).
PIRA DCS: 5H30.56 (Elektricitet og magnetisme: Magnetiske felter og kræfter).
En magnet, en strømforsyning.
Andet teknologi eller teknisk udstyr, der bruges i forsøget er en blyant.
Prøv at ændre på mængden af salt i vandet. Din variabel er mængden af salt.
Prøv at vende magneten om. Din variabel er magnetens orientering.
Prøv at ændre strømmens retning. Din variabel er strømmens retning.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.