Eleverne laver en model, hvor de ved hjælp af en lommelygte undersøger, hvorfor skyggen ‘peger’ i en bestemt retning, og hvordan skyggen kan ændre størrelse, afhængig af lysstrålens placering.
Undersøg, hvor stærk en elektromagnet I kan bygge med ledning og søm, og om andet end søm kan bruges.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Elektromagneter kan blive meget varme, når kredsløbet er sluttet. Det er derfor vigtigt, at kredsløbet kun er sluttet i så kort tid som muligt.
| Elektromagnet, hvor kernen er … | Antal løftede papirklips |
| Jernsøm | |
| Kobber fra materialeprøvekassen | |
| Nylon fra materialeprøvekassen | |
| Plast fra materialeprøvekassen | |
| ___ fra materialeprøvekassen | |
| ___ fra materialeprøvekassen |
Man kan bygge sin egen elektromagnet ved at vikle en ledning omkring et jernsøm. Elektromagneten bliver stærkest, når der er en jernkerne (eller andet materiale, der kan magnetiseres). Derfor bliver en elektromagnet, der er viklet omkring en nylonkerne eller kobberkerne, ikke nær så stærk.
Det overrasker ofte eleverne, at kobberkernen, som er en god elektrisk leder, ikke er god til at forstærke magnetfeltet.
En strømforsyning er en analog høj-teknologi og en kilde til levering af strøm – i princippet levering af en konstant strøm uanset belastningen i kredsløbet. Det vi som regel har i laboratoriet er dog en spændingsforsyning. Denne leverer en konstant spænding, og strømmen afhænger af belastningen. Læs mere her.
Et amperemeter er en analog højteknologi. Amperemetret kan måle strømmen i et kredsløb. Der, hvor strømmen måles, indskydes det i serie. Læs mere om amperemetret her.
Prøv at skifte materialet ud i elektromagnetens kerne. Din variabel er materialet i kernen.
Prøv at placere klipsene som en hængende kæde, eller dæk så meget af magneten som muligt med klips før du forlænger kæderne. Din variabel kan både være klipsenes afstand til magneten, men desuden arealet af berøringsfladen af klips og magnet. Overvej, hvordan du kan kan undersøge de to variable uafhængigt af hinanden.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.