Gå til hovedindhold

Opskriften på et hindbær

I dette forsøg skal vi se på arvemateriale i hindbær. Bærrets DNA isoleres og udtrækkes, så man rent fysisk kan holde det i hånden.
 

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges i forsøget

Et lysmikroskop er en analog høj-teknologi. Billedet frembringes ved at gennemlyse en tynd prøve med lys. Mikroskopets kondensor og linser skaber derved et forstørret billede af prøven, som vi kan se gennem okularet. Læs mere om mikroskoper her.

Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget

Prøv at se om du kan isolere DNAet fra andre organismer. Både jordbær og blåbær giver gode resultater, og man kan også prøve at gå ud i naturen og finde bær til forsøget. 


Vejledning til forsøget


Materialer du skal bruge

  • 5-10 optøede frosne hindbær
  • Ca. 1/2 spsk. salt
  • Ca. 10 ml opvaskemiddel
  • Ca. 100 ml vand
  • Et kaffefilter
  • 250 ml bægerglas
  • 50 ml bægerglas
  • 10 ml måleglas
  • Tragt
  • Pincet
  • 5 ml husholdningssprit fra fryseren (93% ethanol)
  • Små fryseposer
  • Saks
  • Evt. lysmikroskop

Tip

Køb hindbærrene frosne, da de er billigere og kan fås hele året

Aktivitetsvejledning

  1. Hæld 5 ml iskold ethanol i et måleglas og sæt det i fryseren.
  2. Hæld salt, vand, sæbe og hindbær i en pose.

  1. Slå en knude på posen, mens du trykker vandet op, så der til sidst ikke er noget luft inde i posen.
  2. Tryk nu på posen med fingrene, så hindbærrene bliver most til en bærgrød. Bliv ved i 5 minutter.

  1. Læg et kaffefilter ud i en tragt, og sæt tragten i det store bægerglas.
  2. Klip et hjørne af posen og hæld grøden ned i tragten.


 

  1. Lad bærgrøden filtrere ned i bægerglasset. Det tager et par minutter.
  2. Når det hele eller mindst halvdelen er filtreret ned i  bægerglasset, hældes væsken op i det lille bægerglas (50 ml) så det er ca. halvt fyldt.

  1. Hent den afkølede ethanol i fryseren, og hæld det meget forsigtigt ned oven på det filtrerede bærsaft i det lille bægerglas. For at hælde så forsigtigt som muligt, kan man holde bægerglasset på skrå og hælde ethanolen ned ad siden i en tynd stråle.
  2. Ethanolen lægger sig i et lag oven på bærsaften og efter et øjeblik (2 - 3 minutter) kommer DNA’et til syne som små fine vattråde i ethanolfasen.

Se en film om forsøget. Den findes både i en kort version:

 Og i en længere version:
 

Dataopsamling

Prøv at svare på følgende spørgsmål:

  • DNA findes bl.a. i hindbær – hvor findes det ellers?
  • Hvordan tror du, DNA ser ud? Du kan evt. prøve at kigge på strengen gennem et lysmikroskop.
  • Hvor meget DNA tror du, at man kan hive ud af et hindbær?
  • Hvad er DNA?
  • Hvor mange grøntsager og frugter kender du, der indeholder DNA?
  • Hvorfor tror du, det er nødvendigt at bruge ethanol for at få DNA´et til at udfælde sig?
  • Hvad er det, der filtreres fra i kaffefilteret?
  • Er DNA giftigt?
  • Hvorfor tror du, der skal bruges salt og sæbe, når bærrene smadres?

Faglig forklaring

Alt levende består af mikroskopiske celler. I cellekernen har vi kromosomer, der består af oprullede DNA-strenge, DNA-molekylet udgør arvematerialet med alle dets gener.

Opskriften på hvordan alt liv er opbygget, ligger i cellernes DNA, og det er DNA'et vi får fat i  i dette eksperiment. Vi siger, at vi ekstraherer DNA'et.

Først opløser sæben fedtstofferne i bærrenes cellemembraner. Vi siger, at man lyserer cellerne, når man ødelægger cellemembranerne. Saltet hjælper til med at sprænge cellerne (ved osmotisk tryk – lær mere om dette i forsøget ”Osmose i luft”). Saltet sørger også for, at kromosomerne folder sig ud i de lange DNA strenge.

I kaffefilteret filtreres større partikler væk, så der er sæbe, salt og bærsaft tilbage. I saften ligger DNA strengene, og vi udnytter nu at strengene opløser sig rigtig dårligt i kold ethanol. Når vi hælder ethanolen på, dannes to lag. Det er fordi bærsaften og ethanolen har forskellig massefylde (densitet): Det lette ethanol ligger øverst og den tungere bærsaft ligger nederst. DNA´et udfælder sig nu i ethanollaget, fordi det ikke kan holde sig opløst. Nu kan man se DNA’et med det blotte øje og fange det op med pincetten.

DNA-ekstraktet vil foruden DNA også indeholde lidt proteiner, men da proteinindholdet kun er omkring 1%,  er det en så ringe mængde, at vi ser bort fra det her. Det er imidlertid muligt også at opløse proteinerne inden ekstraktionen, ved hjælp af proteaseenzymer. Proteaseenzymer er karakteriseret ved at kunne spalte peptidbindingerne i proteiner, således at aminosyrerne frigives. Fx er pepsin og trypsin i vores fordøjelseskanal proteaser, der hjælper os til at fordøje proteiner fra kosten. I dette forsøg kan man tilsætte protease til bærsaften for at opløse bærrets proteiner. 

Energi til livet
Alt liv indeholder DNA. Man kan sige at det er opskriften på en organisme, så dit eget DNA er opskriften på dig selv. Det fortæller, hvordan alt i  din krop er skruet sammen, som en kompleks arbejdstegning. På Youtube kan du se en viedo om forsøget.