Gå til hovedindhold

Stressede blomster

Hvad er fototropisme og gravitropisme? Hvordan registrerer planter hvor der lys, og hvordan ved de hvilken vej de skal vokse? I dette eksperiment undersøger I, om det er lys der får blomster til at åbne og lukke sig eller om fx temperatur også har indflydelse. Og om I kan stresse planterne ved at tvinge dem til en anden døgnrytme.

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges til forsøget

Et kamera (lat. camera, "rum") er et apparat, der benyttes til at affotografere et motiv. Betegnelsen dækker både over kameraer til enkeltbilleder (fotografiapparat) og levende billeder (filmkamera eller videokamera). Ved hjælp af en række linser, kaldet et objektiv, og evt. spejle og prismer ledes lyset ind i kameraet, hvor det belyser et lysfølsomt medium. Dette medie kan enten være en lysfølsom celluloidfilm, en lysfølsom digital billedsensor eller andet.

Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget

  1. Holde øje med om temperaturen ændrer sig?
  2. Filme en potteplante, og se om du kan finde en systematik i hvornår blomsten åbner og lukker
  3. Sætte en blomst i en mørk kasse i nogle timer, og undersøg om den har lukket sig
  4. Sætte en plante i en mørk kasse med et lille hul i den ene ende. Undersøge efter flere dage hvordan planten vokser
  5. Sætte lyskilden i en anden position efter nogle dage, og se om planten retter sig ind efter lysets retning

 Materialer du skal bruge

  1. En lampe
  2. En timer, der kan tænde og slukke lyset. Vi brugte et system fra IKEA Trådfri til at tænde og slukke lampen med hjælp fra deres app.
  3. Et mørkt lokale hvor planten ikke forstyrres, når du filmer (flere dage)
  4. Planter, fx bellis eller mælkebøtte (unge planter)
  5. En mørk beholder, fx en tæt papkasse
  6. Fotobakke eller andet, planter kan vandes i samt vandkande
  7. Et kamera der kan optage timelapse. Vi brugte et overvågningskamera, der kan tage billeder i mørket med infrarødt kamera, så vi også fik nat-delen med. Alternativt kan du sætte en meget lille lyskilde, der holdes tændt, i lokalet. Bruger du en mobil, kan vi anbefale appen “Lapse It Pro”. Vi anbefaler at du sætter opladerstik i kameraet, så det ikke løber tør for strøm under optagelserne.

Vejledning

  1. Opstil dine planter, så du kan komme til at vande dem, uden at rykke rundt på dem
  2. Sæt dem så den eneste lyskilde de har er den lampe I sætter op
  3. Indstil lampen så den tænder og slukker i det interval I vil undersøge
  4. Montér kameraet så det ikke kan vælte
  5. Indstil kameraet så det tager 1 billede hvert 5 minut (300 sekunder)
  6. Husk at vande planten under hele eksperimentet

Faglig forklaring

At blomsterne er i stand til at åbne og lukke sig, skyldes at de er i stand til at registrere lys. Det kan de, selvom de ikke har nogen øjne. Planterne har ikke en synssans, men man siger at de har fototropisme.

Planterne opfanger lyset, fordi de rummer nogle molekyler, der kan absorbere lyset. Det er faktisk helt det samme, der sker i vores øjne. Men derfra sker der noget i planten, der ikke sker i vores øjne. Det absorberede lys starter en proces i planten, der danner væksthormoner. Væksthormoner er molekyler inde i planten, der får den til at vokse.

Planterne kan bruge deres væksthormoner til ikke bare at vokse opad, men også at bevæge sig fra side til side. Det er fordi de kan nøjes med at danne væksthormon på den ene side af deres stængel. Så vokser stænglen på den ene side, men ikke på den anden side. Det betyder, at stænglen vil begynde at bøje sig til den side der ikke vokser.

Planternes evne til at opfange lys, altså deres fototropisme, spiller sammen med en anden evne, nemlig deres evne til at registrere tyngdekraften. Den evne, kaldes deres gravitropisme. Gravitropismen gør, at planterne kan registrere, hvad der er op og ned. Derfor kan den lade sine stængler vokse op, og rødderne ned.

Den verdensberømte engelske forsker Charles Darwin, var en af de første til at lave videnskabelige eksperimenter med planters gravitropisme. Hans eksperimenter, bestod bl.a. i at vise, at man kan tage en plante og lægge den ned på siden, så både stængel og rødder er helt vandret. Hvis man herfra lader vokse videre, så vil både stænglen stadig vokse op. Stænglen vil derfor dreje sig 90 grader. Tilsvarende vil rødderne dreje sig ned og vokse i den retning.