Gå til hovedindhold

Et spiseligt sølvæg

Æg og kyllinger til Science i Forum 2016 - Foto: Pelle Rink ©Astra

Hvorfor mon?

  • Har du nogensinde tænkt over, hvilken form en dråbe har? 
  • Har du nogensinde tænkt over, hvad sod er?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • Et æg (Husk håndvask efter håndtering af rå æg)
  • En pølsetang eller en digeltang
  • Tændstikker
  • Et glas vand
  • Et stearinlys

Sikkerhed:
Der benyttes åben ild, og der er risiko for at brænde sig på æggene, 
hvis de holdes mellem fingrene.

Pris pr. forsøg:
4 kr.

Sådan gør du

  1. Tænd stearinlyset, og hold ægget ind i flammen med en pølsetang eller digeltang. Du skal bevæge det forsigtigt frem og tilbage. Du skal passe på, du ikke brænder for længe på det samme sted.
  2. Sørg for at hele ægget bliver sodet godt til, så ægget bliver helt sort. Læg eventuelt ægget forsigtigt på et bord, og tag fat i det et nyt sted, så hele ægget sodes godt til.

  1. Nu lægger du forsigtigt ægget ned i et glas med vand og holder øje med ægget. Du kan nu se omgivelserne spejle sig i ægget, der har en flot sølvskinnende overflade.

Hvad tror du?

  • Hvorfor bliver ægget sort?
  • Hvad sker der, når ægget kommes i vand?
  • Hvorfor får ægget et andet udseende?
  • Hvad er refleksion?

Forklaring

Ægget bliver sort af sod fra stearinlyset. Soden kommer fra en kemisk reaktion, der finder sted, når stearin brændes af. Kulstof er hydrofobt. Det betyder, at det er vandafvisende, og at vand binder sig dårligt til overfladen. Der er blevet dannet en vandafvisende overflade på ægget. Eller vi kan sige, der er blevet dannet en hydrofob overflade på ægget. Det betyder, at der dannes et tyndt lag af luft på overfladen af ægget. I grænsen mellem luften på ægget og vandet, vil lys blive reflekteret. Det reflekteres på samme måde som lyset reflekteres i havoverfladen ved en solnedgang. Man kalder det totalrefleksion. Lyset når altså ikke ned til ægget, men spejler sig i overfladen mellem det tynde lag af luft og vandet.

Det tynde lag af luft er der kun et kort stykke tid (hvor længe kan komme an på en prøve), så man skal sørge for at være klar til at se det flotte fænomen, inden man dropper ægget ned i vandet! Forsøget virker i øvrigt bedst, når der er mange og kraftige lyskilder.

Lysledere
Forsøget demonstrerer flere forskellige fænomener, der stadig forskes i i dag. Det ene er fænomenet totalrefleksion (intern refleksion), der bl.a. er grunden til, at vi har teknologi som lysledere. Denne form for refleksion opstår, når den vinkel lyset rammer overfladen med, overstiger et bestemt antal grader. Det kaldes den kritiske vinkel og er afhængig af hvilke to materialer, lyset brydes mellem. I dette tilfælde luften og vandet. I en lysleder er de to materialer to forskellige typer glas (den ene glastype er belagt med en anden glastype). Lyset sendes gennem det inderste glas, og slipper aldrig ud, men reflekteres hele tiden på indersiden af den yderste glastråd. Du kan lære mere om dette i forsøget "Lysleder".

Hydrofobiske overflader
Det andet fænomen, er hydrofobiske overflader. Det kender vi fra såkaldte nano-coatings, som man kan sprøjte på fx sin sofa eller sin bilrude. I princippet virker disse coatings eller belægninger ved, at vand får svært ved at binde sig til overfladen.

Man kan se det på den form vanddråberne får, når de lander på en hydrofob overflade. Afhængigt af størrelsen bliver de næsten kuglerunde, fordi kun en meget lille del rører ved overfladen. Prøv selv at dryppe enkelte dråber på et sodet æg og på et rent æg. Prøv om du kan se forskel. Dråberne vil langt lettere trille af det sodede æg, og du vil ofte opleve at det sodede æg er næsten tørt, når du tager det op af vandet.

Fuldendt og ufuldendt forbrænding
Soden kommer fra forbrændingen af stearin. Stearin består af kulstofforbindelser (carbonforbindelser). Stikker man ægget ind i flammen, vil en meget stor del af carbonforbindelserne ikke straks reagere med oxygen (og danne CO2) men vil i stedet sætte sig på det kolde æg som uforbrændte carbonforbindelser, også kaldet sod. Man kalder det for en ufuldendt forbrænding. Ved en fuldendt forbrænding ville produkterne være CO2 og H2O.

Der forskes til stadighed i, hvordan man kan lave bedre lysledere. Med bedre lysledere kan vi nemlig transportere store datamængder over enorme afstande og uden energitab. Materialer, der udviser hydrofobe egenskaber, er interessante til mange anvendelser, fx glas eller tøj, hvor vandet preller af, når det rammer.