Gå til hovedindhold

Regnbueblomster

Alt liv har brug for vand. Alle organismer har udviklet en måde at optage og fordele vand på. Eksperimentet viser hvordan planters xylem fungerer. Kan I ændre på farven af en blomst, ved at stille den i vand med frugtfarve? Og virker alle frugtfarver ens, eller er der forskel?

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges til forsøget

Frugtfarver er en fortyndet opløsning med indhold af farvestof. Man bruger til fx til at farve fødevarer med. I dag kaldes frugtfarver for konditorfarver. Det er nemt at dosere og kan bruges i fx glasur, kagedej og pandekager, eller de kan bruges til at male med på fondant og marcipan.

Det gamle navn ”frugtfarve” kommer rent faktisk af, at de gamle sukkerbagere (konditorer) op til jul malede fine støbte marcipanfrugter med frugtfarve, og navnet altså ikke skyldes at farverne er lavet af frugt som man måske kunne tro?

Konditorfarve/frugtfarve kan indeholde ‘naturlige’ farvestoffer som paprika (rød) eller klorofyl (grøn). De kan også indeholde kunstige farvestoffer, som altid har det såkaldte E-nummer. 

Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget

  1. Undersøge om alle farvestoffer er lige gode til at blive suget op i blomsterne
  2. Undersøge om der er forskel på grundfarver (rød, gul, blå) eller ‘blandingdfarver (fx
    grøn)
  3. Undersøge om koncentrationen af farve har betydning for farvede blomsterne bliver
  4. Undersøge om blomsterstilkens længde har betydning for, hvor hurtigt et farvestof suges op i blomsten
  5. Undersøge om I også kan lave dette eksperiment med blomster, der ikke er afklippede. Dermed er undersøgelsen, om farvestofferne kan trænge gennem planternes rødder. I vander altså en potteplante med farvet vand.


Materialer du skal bruge

  1. Blomster - gerne nogle med lyse farver (fx vintergækker, påskeliljer, pinseliljer, hvide eller gule tulipaner)
  2. Vaser eller glas, antal skal svare til antal farver I vil eksperimentere med
  3. Saks eller skalpel
  4. Frugtfarver eller andre farvestoffer
  5. Vand
  6. Evt. planter i potter
  7. Evt. kamera til optagelser og lampe

Vejledning

  1. Lav en opstilling af vaser eller glas med en blanding aF vand og hver sin frugtfarve. Har styr på præcis hvor meget farve og vand I benytter - mængden, fx ml., skal være ens fra glas til glas
  2. Sæt en blomst i hver vase, afklip stænglen, så I er sikre på blomsten kan suge
  3. Lad blomsterne stå og suge det farvede vand op i timer eller nogle dage. Det er sjovt at lade dem stå fremme i klasselokalet, så I kan observere dem løbende.
  4. I kan også med fordel filme det med et timelapse kamera. Da anbefaler vi at man sætter en lampe op, så lyset ikke ændrer sig for meget under optagelsen
  5. Registrer om blomsterne kan suge farvestofferne op, og om de skifter farve og hvordan de skifter farve

Faglig forklaring

Alt levende har brug for vand. Så alle organismer har udviklet en måde at optage og fordele vand på. Vi mennesker har fx et blodkredsløb, der blandt andet fører vand rundt til kroppens celler. Det har planter ikke, men de har et andet system der hedder et xylem (udtales: “sylem”). Ligesom blodkredsløbet, er xylemet også et system af hule rør, der fører vand fra rødderne og op til bladene og blomsterne.

Hos mennesker er det hjertet, der pumper blodet rundt i blodkredsløbet. Men planter har jo ikke et hjerte, så de gør noget andet. Planter udnytter, at vandet der fordamper fra bladene, skaber et undertryk. Det er dette undertryk, der “trækker” vandet op gennem xylemet. På den måde er der hele tiden vand der bevæger sig op gennem en plante.

Når vand skal ind i en plante, så skal det først igennem rødderne. Vand kan godt passere ind i rødderne, men det er ikke nødvendigvis alle andre stoffer, der kan det. Ofte vil en plante have udviklet en evne til, ikke at optage stoffer som er skadelige for den. Man kan sige at rødderne udgør en barriere. I en afklippet stængel, er der ikke længere nogen barriere, da xylemet er helt åbent. Dermed kan fx farvestoffer transporteres op igennem stænglen og efterlades i blomsten.

Der er muligvis forskelle på, hvor godt forskellige farvestoffer transporteres op igennem xylemet, og hvor stabile de er undervejs i stænglen.