Gå til hovedindhold

Planter har brug for lys

Hvorfor mon?

  • Tror du planter kan spire uden lys?
  • Hvilken farve får planter, der vokser uden lys?
  • Hvad betyder kontrollerede variable?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • Karsefrø
  • To underkopper / bakker
  • Vat
  • Sølvpapir
  • Målebæger

Pris pr. forsøg:
10-20 kr.

Sådan gør du

  1. Læg lige dele vat i bunden af de to bakker, og strø lige mange karsefrø ud på vattet.

  1. Hæld lige dele vand på karsen. Tjek med målebægeret - brug bare rigeligt med vand.
  2. Pak den ene vækstbakke ind i sølvpapir, så der ikke kan komme lys ind til karsefrøene.

  1. Sæt begge bakker i vindueskarmen, så de står under samme forhold.
  2. Vent i ti dage, men husk at vande bakkerne (ens) jævnligt.
  3. Efter ca. ti dage skal I tage sølvpapiret af. Hvad er der sket?

Hvad tror du?

  • Hvorfor skal man bruge lige dele vat, karse og vand?
  • Hvorfor har planter brug for lys?
  • Hvad sker der, hvis de ikke får lys?
  • Hvad bruger de lyset til?
  • Hvad kan man forestille sig, der sker, hvis vi fælder alle træer i verden?
  • Hvordan ville du lave et andet forsøg, der fx undersøger, hvilken pH-værdi karse vokser bedst i? (eller andre biofaktorer)

Forklaring

Variable betyder det, vi varierer i et forsøg. Kontrollerede variable betyder, at man har kontrol over, hvad man ændrer i sit forsøg. Man ændrer kun på en ting og lader alt andet være præcist det samme. Her ændredes kun lysforhold. I den bakke, der ikke har været pakket ind i sølvpapir, er karsen spiret og klar til at spise. Her er der nemlig foregået fotosyntese med hjælp fra lyset i vindueskarmen. I den bakke, der har været dækket af sølvpapir, er der ikke foregået fotosyntese, da fotosyntesen er afhængig af sollys. Det er fotosyntesen, der sætter gang i de processer, der holder planter i live og gør dem grønne. Planterne er grønne, fordi de indeholder et stof, der hedder klorofyl. Klorofyl opsuger rødt og blåt lys og reflekterer kun det grønne, derfor er blade grønne. Når fotosyntesen ikke finder sted, nedbrydes klorofylet, og planterne bliver gule. Foregår der ingen fotosyntese i planter, vil de også blive slatne. Det sker, fordi planterne holder op med at producere glukose (sukker). 

Det er det samme, der sker, når der har stået et telt på en græsplane i lang tid. Når teltet fjernes, kan man se, at græsset er gult og slattent. Det er fordi, at det ikke har fået lys. Når teltet flyttes, og græsset igen får lys, går fotosyntesen i gang, og græsset bliver igen grønt og spændstigt.

Fotosyntese kan skrives som: 6CO2 + 6H2O → 6O2 + C6H12O6. Fotosyntesens andet produkt er ilt, som er nødvendigt for, at mennesker kan leve. Vi bruger ilten og danner CO2, som planterne kan benytte til at danne ny energi. På den måde er vi afhængige af planterne og de af os!

Den modsatte proces af fotosyntese kaldes respiration. Planter laver fotosyntese om dagen og respiration hele døgnet. Respirationen er nemlig ikke afhængig af lys. Dette gør planten for at kunne udnytte energien fra den dannede sukker fra fotosyntesen. Under plantens respiration skal planten også bruge ilt ligesom mennesker og dyr, hvorved der dannes energi. Når et karsefrø spirer, bliver det først til en kimplante og sidenhen til en plante. Spiringen sættes ikke i gang af lys, men af vand, for så kan celledelingen gå i gang. Frøet har en slags "madpakke" i form af næringsstoffer gemt i frøhviden, som kan danne rod, stængel og små kimblade. Og hvis stængel og blade får lys, så kan der dannes grønkorn og fotosyntesen kan startes.

Uden lyset fra Solen ville alt liv på jorden forsvinde. Her ville være mørkt, koldt og øde. Planter dør, hvis de ikke får lys. Hvis der ikke er nogen planter på jorden, er der ikke mad til hverken mennesker eller dyr.

Kilde

Eksperimentet er udviklet af Experimentarium og findes i publikationen "Solens stråler – fra himmel til hud".