Gå til hovedindhold

Lysleder

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • En metaldåse
  • En hammer og et søm
  • Vand
  • Balje
  • Lommelygte eller laserpointer
  • Evt. et par dråber mælk for at gøre synliggøre lyset i vandet

Pris pr. forsøg:
5 kr. (kan gøres næsten gratis hvis eleverne selv medbringe konservesdåse og lommelygte - en rød eller grøn laser pointer vil også give et flot resultat.)

Sikkerhed:
Pas på øjnene, hvis i bruger laser pointer.

Sådan gør du

  1. Slå et hul på midten af bunden i dåsen med hammer og søm.
  2. Sluk for lyset i lokalet.
  3. Sæt en finger for hullet under dåsen.
  4. Hæld vand i dåsen og hold dåsen hen over baljen.
  5. Tænd for lommelygten/laserpointeren og sigt ned i dåsen.
  6. Flyt din finger og se lyset i vandstrålen.

  1. Sæt en finger for hullet igen og fyld dåsen med vand.
  2. Prøv forsøget igen og hold dåsen lidt på skrå efterhånden som vandet synker i dåsen.
  3. Placér en finger under vandstrålen.
  4. Selvom strålen bøjer, er der stadig lys på fingeren.
  5. Prøv forsøget igen, denne gang skal lygten holdes ca. 15 cm. over dåsen og lidt til siden.
  6. Kig op i loftet, her kan man se lysets refleksion i vandet.

Hvad tror du?

  • Hvorfor følger lyset vandet?
  • Hvad vil det sige, at noget reflekterer?
  • Hvad kan man sammenligne vandet med?
  • Hvorfor kan man sammenligne vand og plastik/glas

Forklaring

Lys kan fanges i en vandstråle og blive afbøjet med den.

Refleksion af lys vil sige, at lyset kastes tilbage. Lyset følger vandet, fordi lyset reflekteres på overfladen mellem vand og luft inde i vandstrålen. Vi siger, at lyset reflekteres eller brydes. Da forskellige materialer bryder lyset forskelligt, har man et mål for brydningen. Det kaldes brydningsindekset. Brydningsindekset i vand er højere end brydningsindekset i luft:

  • Luft: 1,00
  • Vand: 1,33
  • Glas: 1,46
  • Plast: 1,5

Brydningsindekset af glas og plastik er også højere end brydningsindekset af luft, derfor kan vand også bruges som lysleder.

Til sammenligning reflekteres lys i et spejl, fordi brydningsindekset af luft (1) er højere end brydningsindekset af eksempelvis sølv (0.18). Når man fremstiller en optisk fiber sker det ud fra en plast eller glasstang. Stangen kan varmes op til næsten 2000 °C og så hives der i den, til den er ultra tynd. En optisk fiber har en diameter på ca. 1/10 mm. 

Temarelation
Opdagelse af lyslederkabler har betydet, at vi kan sende mange flere data end med de gamle kobberledninger. Desuden er lyslederkabler billigere og mere miljøvenlige end kobberledninger. Med et lyslederkabel kan fire milliarder mennesker tale i telefon samtidig gennem et optisk fiber på tykkelse med et hår.

Elevvejledning

Tele betyder fjern. Kommunikation betyder meddelelse. Telekommunikation er derfor meddelelse over store afstande. Meget moderne telekommunikationsudstyr består af lysledere også kaldet optiske fibre. Lyslederne er lavet af glas eller plastik og kan transportere data i form af lysimpulser igennem fiberens kerne. Forsøget går ud på at efterligne lyslederens egenskaber ved at transportere lys igennem en vandstråle.

Du skal bruge

  • En metaldåse
  • En hammer og et søm
  • Vand
  • Balje
  • Lommelygte eller laserpointer
  • Evt. et par dråber mælk for at gøre synliggøre lyset i vandet

Sådan gør du

  1. Slå et hul på midten af bunden i dåsen med hammer og søm.
  2. Sluk for lyset i lokalet.
  3. Sæt en finger for hullet under dåsen.
  4. Hæld vand i dåsen og hold dåsen hen over baljen.
  5. Tænd for lommelygten/laserpointeren og sigt ned i dåsen.
  6. Flyt din finger og se lyset i vandstrålen.
  7. Sæt en finger for hullet igen og fyld dåsen med vand.
  8. Prøv forsøget igen og hold dåsen lidt på skrå efterhånden som vandet synker i dåsen.
  9. Placér en finger under vandstrålen.
  10. Selvom strålen bøjer, er der stadig lys på fingeren.
  11. Prøv forsøget igen, denne gang skal lygten holdes ca. 15 cm. over dåsen og lidt til siden.
  12. Kig op i loftet, her kan man se lysets refleksion i vandet.

 

Kilde

The Happy Scientist og Exploratorium