Gå til hovedindhold

Lav din egen solgrill

I dette forsøg skal du lave en solgrill af pap og stanniol. En solgrill kan være et godt alternativ, hvis man har svært ved at skaffe brænde og bor i et område, hvor der ikke er adgang til elektricitet. Den er nemlig meget billig at lave og koster ikke penge i drift.
 

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges i forsøget

Termometre, der er baseret på væskesøjler, er en analog lavteknologi. Her benyttes en væske som kviksølv, der har en høj udvidelseskoefficient og derfor fylder væsentligt mere når temperaturen stiger. Dette kommer til udtryk ved at væskesøjlen stiger.

Stanniol er teknisk udstyr. Navnet stanniol er afledt af det latinske ord for tin, da stanniol eller sølvpapir i gamle dage blev lavet af tin. Nu fremstilles det af et tyndt lag aluminiumsfilm med en tykkelse på mindre end 0.2mm.

Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget

Prøv at ændre størrelsen af din skabelon. Print til A3 i stedet for A4. Din variabel er arealet af din solgrill.

Prøv at varme en beholder, der ikke er farvet sort. Din variabel er beholderens farve.


Vejledning til forsøget


VIGTIGT - læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang

Solgrillen kan bygges uden lærer, men test og brug af solgrillen bør udføres med opsyn fra en lærer eller en voksen, da brændpunktet kan blive meget varmt.

Når du arbejder med koncentreret sollys bær da solbriller. Prøv at undgå at få solens stråler i øjnene, der reflekteres af stanniolen.

    Materialer du skal bruge

    • En printet skabelon af solgrillen (PDF iconsolgrill_skabelon.pdf)
    • Pap/karton
    • Saks
    • Hobbylim opløst 1:1 med vand
    • Stanniol
    • To sortmalede aluminiumsholder fra fyrfadslys
    • En kogepose
    • Termometer
    • (En fødevare du vil varme/tilberede: æg, chokolade, smør m.m.)
    • Solbriller

     

     

     

    Aktivitetsvejledning

    Byg solgrillen

    1. Print skabelonen af solgrillen fra hjemmesiden.
    2. Indskoling/Mellemtrin: Lim skabelonen fast på et stykke pap/karton. Udskolingen: opmål vinkler og længder på skabelonen, og optegn skabelonen i forholdet 1:3 på et stykke pap/karton.

     

     

    1. Lim stanniol fast til den anden side af pap/kartonstykket med limopløsningen. Sørg for at pensle limen på staniolen, og at det er den blanke side af stanniolen, der vender ud af, da denne side absorberer mindst af lyset og dermed genspejler mest lys i brændpunktet.

     

     

    1. Klip herefter solgrillen ud efter de stiplede linjer.

     

     

    1. Fold forsigtigt solgrillen ved at folde hen over de faste linjer ind mod midten.

     

     

    1.  Saml nu solgrillen ved at placere hjørne 1 i hul A og hjørne 2 i hul B.

    Aluminiumsholderen (Kan med fordel forberedes af læreren)

    1. Tøm og rengør aluminiumsholderen fra et fyrfadslys.
    2. Mal/spraymal ydersiden af holderen sort, gerne med varmefast maling. Dette kan gøres samtidig for aluminiumsholder til hele klassen.

    Test af solgrillen 

    Mellemtrin/udskoling

    1. Find et godt, vindstille sted, gerne udenfor. Forsøget kan også laves indendørs ved et vindue.
    2. Placér solgrillen med pilen pegende i solens retning, sæt evt. solgrillen fast med en skrue i jorden hvis det blæser.
    3. Sæt et termometer i aluminiumsholderen.
    4. Pak aluminiumsholderen forsigtigt ind i en eller to kogeposer.

     

     

    1. Placér posen med indhold i midten af solgrillen.
    2. Lad solgrillen stå i solen 1-2 timer.
    3. Aflæs temperatur hvert 10 min.
    4. Tegn en graf over temperatur ændringerne i solgrillen.

    Indskoling/mellemtrin

    1. Vælg den fødevare du vil tilberede. Vi bruger smør som eksempel.
    2. Læg lige dele smør i 2 aluminiumsbakker.
    3. Pak den ene forsigtigt ind i en kogepose, og placér den i solgrillen.
    4. Lad den anden stå i solen ved siden at solgrillen.
    5. Se hvilken smør der smelter først.

    Dataopsamling

    • Kender du andre eksempler på, hvordan vi udnytter solen som energikilde?
    • Hvordan tror du, en solgrill virker?
    • Hvorfor er det ikke lige meget, hvornår på dagen man bruger en solgrill?
    • Hvor varmt tror du, en solgrill kan blive?
    • Hvad skal aluminiumsholderen bruges til?
    • Hvorfor er det en god idé at sætte aluminiumsholderen/gryden ind i en kogepose?
    • I hvilke lande er det en fordel at bruge solgrill?

    Faglig forklaring

    Vinklerne på solgrillen gør, at stanniolen reflekterer så meget sollys som muligt ind imod aluminiumsholderen. På det sted, holderen står, kaldes brændpunktet. Brændpunktet er dér, hvor de reflekterede solstråler rammer hinanden i et centralt fokuspunkt. I dette punkt placeres det, man gerne vil varme eller tilberede, i en sort beholder. Sort absorberer nemlig næsten alt lys, og ermed energien fra lyset. Energien fra lyset bliver så omdannet til termiske energi, dvs. varme, når det rammer den sorte holder. Den varme kan man så bruge til at lave mad. Posen rundt om holderen bliver brugt som "drivhus" til at holde på varmen. Posen tillader lyset at komme ind, men den tillader ikke varmen at komme ud. Hvis man laver en større solgrill, vil det være muligt at tilberede måltider til en hel familie.

    Det er ikke altid muligt at lave mad på en solgrill. Solgrillen kræver en del mængde sol, for at temperaturen bliver høj nok til madlavning. Det er derfor lettest at bruge solgrillen i fx Afrika, Mexico eller Australien, hvor solen generelt skinner meget året rundt. I Danmark er der flest solskinstimer til at solgrille i sommerhalvåret.

    Men der er mange gode grunde til at udnytte solens energi. Hvis man ser overordnet på energi, så stammer næsten alt den energi, vi bruger fra solen. Planter udnytter solens energi i fotosyntese til at vokse. Dyr og mennesker spiser planterne og udnytter dermed solens energi. Træ og halm kan vi bruge direkte til brændsel, mens planterester og døde dyr kan blive omdannet til olie, naturgas og kul efter millioner af år. Det er disse, vi kalder for fossile brændstoffer.

    Det er rigtig svært for folk i fattige lande at bruge fossile brændstoffer, da de enten er for dyre eller umulige at få fat i. Derfor kan en solgrill være et rigtig godt alternativ for dem til pasteurisering af vand og mælk eller madlavning. Pasteurisering af vand og mælk kan hjælpe med at mindske med kolera og andre vandbårne sygdomme, som op imod 50.000 personer dør af dagligt.

    Solgrillen har eksisteret i mange år. Den har dog endnu ikke haft den kommercielle succes, man kunne have håbet på, dens gode egenskaber taget i betragtning. Man kan aldrig være helt sikker på, hvad tid på dagen solen skinner. Temperaturerne den kan opnå er ikke helt så høje som eksempelvis fra varmen af et bål. Dette gør, at der stadig er et godt stykke vej til solkomfurer bliver et reelt alternativ til mad over bål, elektricitet eller fossile brændsler. 

    Temarelation
    I dette forsøg udnyttes sollys og luft til at lave mad på en alternativ måde. Solen er en fantastisk energikilde, som let kan bruges i det daglige. I forsøget bruger man lyset fra solen til at skabe termisk varme. Den termiske varme holder man "fanget" ved hjælp af stillestående luft, da stillestående luft isolerer.

    Interessante links

    Solar cookers international
    Pia Otte: Solar cookers in developing countries