Gå til hovedindhold

Hvordan er månens kratere blevet så store?

Hvis du nogensinde har set på månen med en kikkert, ved du, at den er fyldt med store kratere. Med dette forsøg kan du vise, hvorfor nedslagskraterne bliver så store, som de gør.
 

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges til forsøget

En lineal er en analog lav-teknologi, der benyttes til at måle afstande. Afstande kan måles i forskellige enheder. For meter mål er én enhed givet ved afstanden lyset har tilbagelagt i løbet af tiden svarende til 1 meter divideret med lysets hastighed. Læs mere her

Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget

Placer mønterne i forskellig afstand fra rotationsaksen. Din variabe er afstanden.

Prøv at slå til mønterne med større eller mindre kraft. Din variabel er kraften.


Vejledning til forsøget


Materialer du skal bruge

  • En lineal
  • Tre mønter

Aktivitetsvejledning

  1. Læg mønterne med samme afstand på en linje.
  2. Tryk den ene ende af en lang lineal ned mod bordet, så at linealen kan dreje derom.
  3. Placer mønterne, så der ligger en ved mønt ved 20 cm mærket, en ved 40 cm og en ved 60 cm.
  4. Træk linealen tilbage og stød til de tre mønter med linealen, så de glider hen over bordet.
  5. Mål nu den afstand, de tre mønter er gledet fra deres udgangspunkt.

 

 

Dataopsamling

Prøv at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvordan er der kommet kratere på månens overflade?
  • Hvorfor er de blevet så store?
  • Hvordan kan det være, den tredje mønt er gledet så meget længere end de to andre?
  • Hvad har det med månens kratere at gøre?

Faglig forklaring

De tre mønter har samme afstand. Linealen slår dobbelt så hurtigt til den anden mønt som til den første, og den rammer den tredje mønt tre gange hurtigere.

Man skulle så tro, at den anden mønt vil glide dobbelt så langt som den første, og at den tredje mønt vil glide tre gange så langt. Det viser sig dog, at den anden mønt glider 4 gange så langt, og at den tredje glider 9 gange så langt.

Det illustrerer, at når hastigheden fordobles, vil bremselængden blive fire gange længere. Når hastigheden tredobles, vil bremselængden blive 9 gange længere. Bremslængden forlænges altså i forhold til hastigheden i anden. Man kan se, at energien vokser proportionalt med hastigheden i anden.

Nedslag fra rummet

Når bremselængden forlænges i forhold til hastigheden i anden, betyder det, at bremselængden bliver 100 gange større, når hastigheden tidobles.

Det betyder, at bremselængden bliver 10.000 gange større, når hastigheden 100-dobles, og 1.000.000 gange større, når hastigheden 1.000-dobles.

Et nedslag fra rummet kan være 1.000 gange hurtigere end en bil. Det betyder, at samme masse kan påvirke med en million gange så meget energi som en bilulykke. Det er derfor, kraterne på månen bliver så store. De asteroider, som har ramt månens overflade, har nemlig været i høj fart, og nedslaget er derfor sket med stor mængde af energi.

Forsøget viser også noget vigtigt om fart generelt. Når en bil kører dobbelt så hurtigt, kan en ulykke ske med fire gange mere energi. Bilen vil desuden bruge en fire gange så lang en strækning på at bremse.

Forsøget er udviklet af Carsten Andersen, lærer på Bellahøj Skole i København.