Gå til hovedindhold

Fotosyntese

Hvorfor mon?

  • Bortset fra vand – hvad vokser træer og planter så af? 
  • Planter er levende - hvordan tror du, de "trækker vejret"? 
  • Hvorfor tror du, at planter er meget vigtige for dig som menneske? 
  • Ville du kunne overleve, hvis der ikke fandtes træer og planter på jorden? 

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • Blade fra træer eller planter.
  • Syltetøjsglas
  • Vand
  • Forstørrelsesglas
  • Papir
  • Blyant

Pris pr. forsøg:
Gratis, hvis der anvendes medbragte tomme syltetøjsglas.

Sådan gør du

Du kan downloade et skema, hvor du kan tegne og indtaste dine observationer, her på siden.

Forsøg 1

  1. Fyld vand i et syltetøjsglas.
  2. Put et blad ned i glasset. Det er vigtigt at bladet er helt dækket af vand.
  3. Stil glasset ud i solen.
  4. Hvad tror du, der vil ske?
  5. Vent en time og kig så på bladet med dit forstørrelsesglas.
  6. Hvad kan du se i glasset?
  7. Tegn det du ser i glasset og noter antallet at iltbobler i skemaet.

Forsøg 2

Prøv at lave forsøget igen med to nye blade. Du skal tage samme slags blad, men nu i to forskellige glas. Stil så det ene glas i solen og det andet glas i mørke. Du kan evt. pakke glasset ind sølvpapir for at sætte det i mørke.

  1. Hvad tror du, der vil ske?
  2. Er der nogen forskel på de to glas?
  3. Tegn hvad du ser i glassene og skriv antallet af iltbobler i de to glas ned i skemaet.

Forsøg 3

Du kan også prøve med forskellige typer af blade for at se, om der er forskel mellem blade med forskellige art, form, størrelse og tykkelse

  1. Er der forskel på hvad der sker med de forskellige blade?
  2. Tegn det du ser i glassene og noter antallet at iltbobler i skemaet. Tager du flere blade, må du udvide skemaet.

Hvad tror du?

  • Hvad tror du, der sker nede i glasset?
  • Hvorfor er der forskel på det glas, der står i lys og i mørke?
  • Kan store blade lave flere bobler end de små?

Forklaring

Fotosyntesen er uden tvivl den vigtigste biologiske proces på Jorden, da den er en forudsætning for, at der er liv på jorden. Fotosyntesen udføres af grønne planter, alger og nogle få bakterier.



Ved fotosyntesen udnytter de grønne planter energi fra Solen til at omdanne kuldioxid (CO2) fra luften og vand fra jorden til sukker ((C6H12O6) og ilt (O2. Alle levende organismer skal bruge ilt for at kunne leve. Og derfor er fotosyntesen så vigtig for livet på jorden.



Den kemiske formel er: 6 CO2 + 6 H2O + sol → C6H12O6 + 6 O2

Kuldioxid + vand +lys -> sukker (glukose) + ilt (oxygen)

Sukkerstoffet hedder glukose. Planterne bruger glukosen til at danne nyt plantemateriale som fx blade, frugter og rødder. Ilten er faktisk et affaldsstof for planterne, og de afgiver det derfor til luften gennem nogle små åbninger, der kaldes spalteåbninger. Spalteåbningerne sidder på undersiden af bladene. Det er denne ilt, som bladet afgiver ved fotosyntesen, vi kan se som bobler i glasset i dette forsøg.

For at få strøm og varme i hverdagen bruge vi mange fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Fossile brændstoffer er dannet ved nedbrydning af dyr og planter, som for millioner af år siden udnyttede Solen som energikilde. På den måde stammer de fossile brændstoffers energi også fra Solen.

Fotosyntese foregår i planternes grønkorn

Fotosyntese forekommer hovedsaglidt i planternes blade. Et blad består af bladkød (mesofylceller), karstrenge og en slags hud (epidermis). I bladkødet findes hovedparten af planternes grønkorn (kloroplater), og det er i disse grønkorn, at fotosyntesen finder sted. Karstrengene sørger for, at planten kan transportere vand, salte og glukose rundt i planten. Epidermid fungerer som bladets beskyttende overflade og indeholder kun få grønkorn. Epidermis er dog alligevel af meget stor betydning for fotosyntesen, fordi baldets spalteåbninger findes netop her. Spalteåbningerne kan åbne og lukke sig, og derved styre plantens forbrug af vand, optagelse af kuldioxid fra den omgivende luft samt afgivelse af ilt.

Ved fotosyntesen binder planterne nprmalt ca. 2-5% af det sollys, der rammer dem. Der dannes årligt ca. 200 mia. ton organiske forbindelse, hvilket svarer til, at al atmosfærens ilt skiftes ud på 300 år og omdannes til organisk stof. Dette sker samtidgi med, at al armosfærens ilt skiftes ud i løbet af 2.000 år.

Planterne er livgivende maskiner

På trods af den store iltproduktion, er atmosfærens indhold alligevel rimelig konstant, med et niveau på 21% ilt og 0,035 % CO2. Det forholdsvis konstante niveau opretholdes, idet alle levende organismer er afhængige af den ilt, som dannes ved fotosyntesen. Næringsstofferne nedbrydes ved ånding og forbrænding (respiration), hvorved der frigives CO2.

Træer og planter er en vigtig forudsætning for, at mennesket kan leve. Faktisk kan man betegne træer og planter som iltmaskiner, der sikrer menneskets overlevelse. Træer og grønne planter er altså livsnødvendige maskiner for dig som menneske, da de sikrer, at den CO2, du udånder, bliver omdannet til ilt, som du så kan bruge til at trække vejret med.

Elevvejledning

I dette forsøg vil du få kendskab til hvordan træer og andre planter ”trækker vejret”, indtager næring og vokser. Du vil få en forståelse af hvad lys og mørke betyder for fotosyntese, samt om der er forskel på fotosyntesen i forskellige blade. Samtidig vil du få en forståelse af hvorfor træer og planter er meget vigtige for dig som menneske.

  • Bortset fra vand – hvad vokser træer og planter så af?
  • Planter er levende - hvordan tror du de ”trækker vejret”?
  • Hvorfor tror du, at planter er meget vigtige for dig som menneske?
  • Ville du kunne overleve, hvis der ikke fandtes træer og planter på jorden?

Du skal bruge

  • Blade fra træer eller planter
  • Syltetøjsglas
  • Vand
  • Forstørrelsesglas
  • Papir
  • Blyant

Sådan gør du

Forsøg 1

  1. Fyld vand i et syltetøjsglas.
  2. Put et blad ned i glasset. Det er vigtigt at bladet er helt dækket af vand.
  3. Stil glasset ud i solen.

Hvad tror du, der vil ske?

  1. Vent en time og kig så på bladet med dit forstørrelsesglas.

Hvad kan du se i glasset? Tegn det du ser i glasset og noter antallet at iltbobler i skemaet.

Forsøg 2

Prøv at lave forsøget igen med to nye blade. Du skal tage samme slags blad, men nu i to forskellige glas. Stil så det ene glas i solen og det andet glas i mørke. Du kan evt. Pakke glasset ind sølvpapir for at sætte det i mørke.

  • Hvad tror du, der vil ske?
  • Er der nogen forskel på de to glas?

Tegn hvad du ser i glassene og skriv antallet af iltbobler i de to glas ned i skemaet.

Forsøg 3

Du kan også prøve med forskellige typer af blade for at se, om der er forskel mellem blade med forskellige art, form, størrelse og tykkelse

  • Er der forskel på hvad der sker med de forskellige blade?

Tegn det du ser i glassene og noter antallet at iltbobler i skemaet.

 

Kilde

Skoven i skolen

Tegninger: Eva Wulff

Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi