Gå til hovedindhold

Forsøg med "negativt efterbillede"

Øjets linse og hornhinde arbejder sammen med synsnerverne og hjernen om at danne de billeder, vi ser. I dette forsøg skal vi lege lidt med synsnerven.
 

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges i forsøget

Tape er teknisk udstyr. Tape er beregnet til at hæfte et materiale fast på et andet. Det er lavet af et bånd, hvorpå der er påført en klæb. Læs mere om klisterbånd her.

Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget

Prøv at kigge på andre farver end hvid og se om du stadig kan se et efterbillede.

Prøv at ændre dit førbillede til et med andre farver.


Vejledning til forsøget
 

Materialer du skal bruge

  • Papir i en kraftig farve
  • Saks
  • Tape

Aktivitetsvejledning

  1. Klip en figur i en skrap farve og sæt den på en hvid væg med tape. Det kan fx være denne:

  1. Fokuser på figuren i 1/2 minut. Du må ikke flytte blikket.
  2. Flyt så blikket over på den hvide væg. Nu ser du figuren - men i en ny farve.

Dataopsamling

Prøv at svare på følgende spørgsmål:

  • Kan man stole på det, man ser?
  • Kan man narre synet til at se noget, som ikke er der?
  • Er der et system i hvilke farver, der dukker frem?
  • Hvorfor ses andre farver, når man kigger på en hvid flade?

Faglig forklaring

Den figur, du ser på den hvide væg, er et negativt efterbillede. Det er et billede, der viser komplementærfarven til den farve, du fokuserede på.

Den hvide væg udsender lys i alle farver. Når du kigger på figuren med den stærke farve, bliver en del af dine synsceller stærkt påvirkede. Cellerne bliver "trætte". Når du flytter blikket til den hvide flade, sender "de trætte" synsceller svagere impulser til hjernen. "De ikke-trætte" synsceller, som tilsammen danner komplementærfarven, sender normale impulser, derfor ses komplementærfarven.
 

Interessante links

Eigil Holm "130 Fysiologiske Forsøg".
Her en samling med 98 optiske illusioner og forklaringer.

 

Elevvejledning

Du skal bruge

  • Papir i en kraftig farve
  • Saks
  • Tape

Sådan gør du

Klip en figur i en skrap farve og sæt den på en hvid væg med tape. Fokuser på figuren i 1/2 minut. Du må ikke flytte blikket. Flyt så blikket over på den hvide væg. Nu ser du figuren - men i en ny farve.