Gå til hovedindhold

Dine lunger

Workshop - Dissekering 4 - Big Bang 2016

Hvorfor mon?

  • Hvilke lungesygdomme kender I? 
  • Hvordan fungerer lungerne? 
  • Hvad bruger kroppen ilt til?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • Et sugerør pr. person. Det skal bare være almindelige sugerør med en diameter på ca. 5 mm.

Sikkerhed:
Forsøget skal udføres sammen med en voksen.
Forsøget må ikke udføres, hvis man lider af astma, lungebetændelse eller andre lungesygdomme.

Pris pr. forsøg:
1 kr.

Sådan gør du

  1. Hold dig for næsen, mens du trækker vejret gennem sugerøret.
  2. Løb eller hop på stedet i 10-15 sekunder, mens du kun trækker vejret gennem sugerøret.
  3. Stop forsøget, hvis du bliver for forpustet.

Hvis man udfører forsøget på en bakke eller trappe, vil man hurtigere kunne mærke effekten.

Hvad tror du?

  • Hvorfor bliver man forpustet?
  • Hvad sker der, når man bliver forpustet?
  • Hvorfor er det sværere at trække vejret gennem sugerøret?
  • Kan man blive forpustet i hvile?
  • Hvad ville der ske, hvis man tog et sugerør med mindre diameter?

Forklaring

Ved fysisk aktivitet kræver kroppen mere ilt. For at vi kan få den ekstra ilt, begynder vi at trække vejret hurtigere (bliver forpustede). Når man trækker vejret gennem sugerøret, bliver det sværere at trække vejret. Dette skyldes, at der i sugerøret er mindre plads end i luftrøret til at suge luften ind, og der derfor kommer en større modstand. Det betyder, at man skal bruge flere kræfter til at trække vejret, både når man trækker vejret ind og puster ud.

Forskellige lungesygdomme kan påvirke vores evne til at trække vejret. Hvis man har astma og får et astmaanfald, så trækker musklerne i halsen sig sammen, så der bliver mindre plads til luften og derfor større modstand, akkurat som med sugerøret.

Når vi trækker vejret, strømmer luften gennem luftrøret og ned i to hovedbronchier. De to hovedbronchier deler sig mange gange, og til sidst ender det i alveolerne, Der er den funktionelle del af lungerne. Alveolerne er en samling af små sække (alveolesække), der på indersiden har et stort overfladeareal. Det indre overflade areal af lungerne er ca. mellem 70 – 100 m2. Den højre lunge er en anelse større end den venstre, fordi hjertet sidder i venstre side af brystkassen og fylder. Kroppen bruger energi ved indånding, mens udåndingen sker ved, at man slapper af. På denne måde bruger kroppen mindst mulige energi på vejrtrækningen.

Lungerne får det dårligere med alderen. Luftforurening (herunder rygning ) fremskyder forværringen langt hurtigere end normalt. Sker det, får man hurtigt "gamle lunger". En anden og mere alvorlig lungesygdom er kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Når man får KOL, ødelægges lungerne og man har derfor svært ved at trække vejret. Man får åndenød og hoster mere, fordi man har meget slim i lungerne. KOL er en kronisk sygdom. Det betyder, at man skal leve med den resten af livet, når man først har fået den. KOL kan opstå, fordi den luft, man indånder, er skadelig. Der er derfor større risiko for at udvikle KOL, hvis man ryger eller bor i meget forurenede områder. Ved KOL bliver kroppen ikke kun nemmere træt, men kroppen får også mindre ilt, fordi lungerne er dårligere til at optage ilten. Det at trække vejret bliver en daglig kamp og ender med at gøre personen invalid.

Man regner med at omkring 400.000 danskere har KOL i mere eller mindre grad.

Du kan læse mere her:

  • Læs mere på Danmarks Lungeforenings hjemmeside
  • Se evt film fra Danmarks Lungeforening om KOL (YouTube)