Gå til hovedindhold

Cheerios-effekten

Nogle gange laver man faktisk eksperimenter, uden at man selv ved det! Dette forsøg har du sikkert set før - men uden at tænke nærmere over det. Morgenmaden klumper helt af sig selv sammen i mælken for øjnene af dig.
 

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges i forsøget

En tallerken er teknisk udstyr.  Den bruges til servering af mad, dens form afhænger af anvendelse og kultur den bruges i. Der findes alt fra flade tallerkner til dybe tallerkner og bowler. I materialer findes der alt lige fra pamleblade, trætallerkener, metaltallerkener, porcelænstallerkener, plasttallerkener, m.m.

Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget

Prøv at ændre antallet af cheerios i skålen. Din variabel er antallet af cheerios.

Prøv at bruge rice crispies i stedet. Din variabel er morgenmadsproduktet.


Vejledning til forsøget


Materialer du skal bruge

  • "Cheerios" morgenmadsprodukt
  • En stor skål eller dyb tallerken (diameteren skal være mindst 15 cm)
  • Vand (du kan eventuelt bruge mælk, hvis du gerne vil efterligne morgenmadsbordet så meget som muligt)
  • Eventuelt en lup

Aktivitetsvejledning

  1. Fyld vand/mælk i skålen/tallerkenen
  2. Læg Cheerios på, så de lægger sig oven på vandet
  3. Rør rundt i vandet med din finger, så der kommer rotation og alle Cheerios'ne begynder at dreje om centrum af tallerkenen.
  4. Kig på Cheerios'ne. Efterhånden samler de sig sammen ligesom på billederne. Fænomenet kaldes Cheerios-effekten!


Dataopsamling

Prøv at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvorfor tror du, morgenmaden samler sig?
  • Har du prøvet at drysse lidt peber på en vandoverflade? Klumper det sammen?
  • Hvorfor samler Cheerios'ne sig, når de nærmer sig hinanden?
  • Har du set Cheerios-effekten andre steder end i morgenmadsskålen? Fx. i en sø.
  • På billederne her kan man se, at tre Cheerios tit vil sætte sig sammen som en trekant. Og syv Cheerios sætter sig ofte sammen som en blomst. Hvorfor samler Cheerios'ne sig på samme måde?

Faglig forklaring

Hvis man kigger rigtig godt efter på sine Cheerios, når de ligger oven på vandet, kan man se, at vandet hæfter sig op ad siderne på Cheerio'en. Du kan også se på billedet her (der hvor pilen peger), at vandet hæfter sig op af Cheerio'en.

Når to Cheerios kommer tæt på hinanden, vil vandbulerne på siderne tiltrække hinanden. Man kan se, at vandet ligger højere midt mellem to Cheerios end det gør længere væk fra Cheerios'ne. Det kan du også se på billedet her (der hvor pilen peger), hvor vandet står højt. Cheerios'ne klumper altså sammen, fordi vandbulerne samles. Derfor bliver Cherios'ne samlet i klumper.

Den kraft, der får Cheerios'ne til at klumpe sig sammen, er vandets overfladespænding. Man kan sige, at det koster vandet mindst energi at lave en overflade, der er så lille som muligt. Når to Cheerios nærmer sig hinanden, vil den 'vandbule', som de hver især har siddende op ad siden, blive udjævnet, så overfladen minimerer sit areal. Det sker ved, at vandet i Cheerios'ne løftes op. Kræfterne, der skaber den bevægelse, kommer fra spændingen i vandets overflade, og den kraft vil samtidig trække Cheerios'ne ind mod hinanden.

Du har måske set Cheerio-effekten, når du har gået tur ved en dam. Hvis der er meget næring i dammen, vokser der tit en lille plante der hedder andemad.

Andemad er en lille flydende plante, der har tynde rødder, som kun er få centimeter lange. Rødderne fæstner derfor ikke i dammens bund, og planten kan flyde rundt. Andemad er derfor nærmest bare bittesmå blade, der flyder frit rundt på vandoverfladen - ligesom Cheerios. I havedammen kan man se den samme effekt med andemad, som man kan med Cheerios i vand eller mælk. Cheerios-effekten er et glimrende eksempel på et naturvidenskabeligt eksperiment, man ofte laver - helt uden at vide det. Og et godt eksempel på, at du kan være nysgerrig, undre dig og søge forklaringer, næsten lige meget hvad du laver!