Gå til hovedindhold

Bjørnedyr

Bjørnedyr er en lille sejlivet organisme der lever i mos. Få tips til hvordan du helt sikkert kan finde et bjørnedyr, og observere det i et mikroskop. Du får også fortællingen om det sejlivede dyr, og hvor langt tilbage i evolutionen det ‘opstod’.

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges til forsøget

Der er stor forskel på en stereolup og et mikroskop. Stereoluppen har en lav forstørrelse og er nemmere at benytte. 

Stereoluppen kaldes undertiden også for stereomikroskop, og er kendetegnet ved typisk at have forstørrelser på mellem 10 og 40x. Den fungerer ved at lyset fra overfladen reflekteres. En standard stereolup har normalt kun to forstørrelser på hhv. 10 og 30x, men er pga. sin noget simplere opbygning meget nem at gå til, og kan derfor sagtens bruges af børn helt ned til 5 års alderen.

Mikroskopet bruges til at danne et forstørret billede af et objekt. Ordet mikroskop er sammensat af følgende græske ord: mikrós for lille samt skopein for at betragte.

Der findes følgende kendte typer mikroskoper:

  • lysmikroskoper

  • elektronmikroskoper

  • Rasterelektronmikroskoper 

I et lysmikroskop bliver lyset der kommer fra objektet afbildet gennem objektiv og okular. Objektivets opgave er at danne et reelt billede, som igennem okularet bliver iagttaget som et forstørret billede af objektet. Forstørrelsen kan omfatte fra en faktor 10 til 10000.

Det for os synlige lys har en bølgelængde på mellem 400 og 700 nm. Derfor kan de mindste objekter, der kan ses med et lysmikroskop, ikke være mindre end 0,3 mikrometer store. Mindre detajler medfører brydningstab og kan ikke afbildes. Som afhjælpning kan bruges ultraviolet lys.

Inspiration til variable du kan arbejde med i eksperimentet

  1. Undersøg flere forskellige slags mos (kræver at man ikke blander sine mosprøver sammen). Finder I forskellige bjørnedyr? Er de allesammen ens eller er der forskelle? Jeres variable er typen af mos.

  2. Undersøge om I kan finde bjørnedyr andre steder end i mos. Jeres variable er andre typer af levesteder end mos, fx lav eller græs.

 

I kan også prøve

  1. Undersøge om I kan finde andre dyr end bjørnedyr i jeres prøver

  2. Undersøge hvilke kropsdele I kan se på bjørnedyret og lave en model af et bjørnedyr

  3. Tage et billede af bjørnedyret gennem mikroskopet

 Materialer du skal bruge

  1. Mos, gerne flere forskellige arter af mos

  2. Vand

  3. Et glas eller en petriskål

  4. En stereolup (evt med en lygte hvis luppen ikke har sin egen lampe)

  5. Et mikroskop

  6. En pipette

  7. Objektglas og dækglas

Vejledning

OBS

I denne undersøgelse er det en stor fordel at have set videoen først. Her viser vi jer, hvordan I skal arbejde med mosprøven, og hvordan I nemt overfører bjørnedyret til mikroskopet.

  1. Du skal indsamle noget mos. Det er bedst hvis du gør det dagen inden øvelsen og opbløder det i en sjat vand i en dags tid. Det kan også være en god idé at tage mos flere steder fra og blande det sammen

  2. Vrid vandet ud af mosset og ned i et glas eller en petriskål. Der skal ca være så meget vand at det fylder hele bunden med højst en halv centimeters dybde

  3. Sæt nu glasset under stereoluppen og sæt det på ca 15x forstørrelse. Det er en fordel at have en mørk baggrund på stereoluppen, altså en mørk plade under petriskålen.

  4. Sæt lys ind fra siden. Hvis din lup ikke har en lampe, kan du bare lyse med en lygte

  5. Led systematisk efter bjørnedyr. Det er ikke sikkert at der findes bjørnedyr i din mosprøve, men der er gode chancer

  6. Hvis det er lykkedes dig at finde et bjørnedyr, så skal du nu prøve at overføre det til mikroskopet. I mikroskopet kan du bedre se bjørnedyret. 

  7. Sug forsigtigt bjørnedyret op med en pipette, kun en lille bitte vanddråbe skal med op.

  8. Læg nu dråben fra pipetten på et objektglas. Læg ikke for meget vand på objektglasset. Måske skal du lægge et par dråber på objektglasset. I vores undersøgelse lægger vi tre dråber.

  9. Læg dækglas ovenpå dråberne, den ene af dem er forhåbentlig med bjørnedyret i. 

  10. Sæt nu objektglasset med dækglas i mikroskopet og sæt mikroskopet på dets mindste forstørrelse. Det vil typisk være 40x forstørrelse.

  11. Nu skal du igen finde dit bjørnedyr, men denne gang i mikroskopet. Det kræver øvelse at bruge et mikroskop og for de mindste elever vil dette skulle gøres af læreren

  12. Forhåbentligt finder du nu bjørnedyret ved at lede præparatet systematisk igennem. 

  13. Når bjørnedyret er fundet kan du gå op i forstørrelse og se nærmere på det.

  14. Find fx dens ben og kløer forenden eller dens mund, der ligner en sugekop. 

  15. Observer bjørendyret - hvad sker der, hvordan bevæger den sig, hvad sker der inden i dens krop

  16. Tegn en model af bjørnedyret - hvad er hvad, og hvad bruger bjørnedyret det til?

Faglig forklaring

Bjørnedyr er som navnet antyder et dyr. At det hedder noget med “bjørn” er bestemt ikke ensbetydende med, at det er stort og farligt, nej, det er et meget lille og harmløst dyr. Nogle ville ligefrem kalde det nuttet, for det kunne godt ligne en lille mikroskopisk bamse der vandrer rundt og hygger sig.

Bjørnedyr er berygtede for at være utroligt sejlivede dyr. Man kan finde dem i alle egne af verden - både meget varme steder og meget kolde steder. I vand og på land. På bunden af de dybeste oceaner, hvor der et enormt højt tryk. På soleksponerede steder med stor stråling. De kan periodevis klare sig både uden vand og uden ilt. Der er sådan set ikke nogle af jordklodens ekstremer der er for meget for bjørnedyr. 

Bjørnedyr dyr er interessante for forskere at studere, fordi man bl.a. gerne vil vide, hvor ekstreme betingelser de egentlig kan tåle. Derfor laver forskere eksperimenter hvor de udsætter bjørnedyr for lidt af hvert. Og det overraskende er, at bjørnedyr under laboratorieforsøgene er i stand til at overleve betingelser, der er langt langt mere ekstreme end det man finder i naturen. Fx kan de snildt overleve at blive frosset ned til -200 grader celsius, selvom der naturligt på jordkloden aldrig kan blive mere end -100 grader celsius. Og dette kan bjørnedyrene overleve i årevis. De kan også overleve et tryk der er 6 gange højere end det højeste tryk man finder noget sted på jorden, nemlig trykket på bunden af det dybeste hav. De kan overleve at blive kogt i en trykkoger. De kan tåle stråling der er mange mange gange højere end den naturlige stråling på jorden. Ja, de kan sågar overleve at blive sendt ud i rummet. Når de kommer tilbage virker de som om intet var hændt. 

Bjørnedyr har været på jordkloden meget længe. Man mener, at det kan være op imod 600 millioner år siden at de udviklede sig, og i hvert fald er man sikker på, at det er mindst 530 millioner år siden. Det er jo selvsagt meget lang tid, men selv i evolutionær målestok er det faktisk rigtig længe. Prøv at tænk på dinosaurerne, de uddøde for 65 millioner år siden, hvilket jo er meget længe siden, men de opstod for omkring 240 millioner år siden. Så bjørnedyrene har været har været på jorden mere end dobbelt så lang tid som dinosaurene. Og i øvrigt har bjørnedyrene også overlevet både den naturkatastrofe som udryddede dinosaurerne og også flere tidligere naturkatastrofer som man mener var endnu voldsommere og slog endnu flere dyr ihjel.