Gå til hovedindhold

Brug Testoteket til dit fag

Forsøg til dine fag

Vi vil gerne have gode forsøg til alle naturfag på Testoteket - måske kender du nogen gode eksempler fra dit fag, som du synes mangler? Så giv os gerne et praj.

Din søgning matcher 36 forsøg

 

Er blod magnetisk

4. klasse - A-niveau
I forsøget ser vi på, hvad diamagnetiske og paramagnetiske materialer er for noget, og vi undersøger, om blod er magnetisk. Hæmoglobinet i blodet indeholder jern, og jern er magnetisk - er blod så også magnetisk?  
vis forsøg

Sandbunker du kan stå på

4. klasse - A-niveau
Nyt forsøg til årets festivaltema Den yderste Grænse om, hvordan man mekanisk kan stabilisere iøvrigt løst sand så meget, at man kan stå på det, uden at det kollapser.
vis forsøg

Alkoholers absorption af mikrobølger

7. klasse - 10. klasse
En mikrobølgeovn udsender mikrobølger. Vi er vant til, at mikrobølgerne udvikler varme. Men det er ikke alt, en mikrobølgeovn er god til at opvarme. I dette forsøg undersøger vi mikrobølgers absorption i 3 forskellige molekyler. 
vis forsøg

Citroner og balloner

4. klasse - A-niveau
Når man skræller en citron, sprøjter der en masse små væskedråber ud af skallen. Vidste du, at de kan få en ballon til at sprænge? I dette forsøg undersøger vi, hvad det skyldes. 
vis forsøg

Tøjrens med CO2

7. klasse - 10. klasse
I forsøget ser vi, at CO2 på gasform opløser sig i vand, og får en indikator til at skifte farve fra blå til farveløs. 
vis forsøg

Rens muddervand med sand

0. klasse - 10. klasse
I dette eksperiment demonstreres det, hvordan man kan bruge almindeligt sand til at rense mudret vand.
vis forsøg

Se infrarødt lys

3. klasse - 10. klasse
Både din fjernbetjening, din computer og din mobiltelefon bruger det. Og det bruges også til at lokalisere varmeudslip fra huse. Det er det infrarøde lys. Men hvad er infrarødt lys egentlig og hvorfor kan man ikke umiddelbart se det? I dette forsøg skal du prøve at gøre infrarødt lys synligt og dermed få en bedre forståelse af, hvad det er for noget lys.
vis forsøg

Se en time på 20 sekunder

7. klasse - A-niveau
Når et stearinlys brænder, reagerer stearinmolekylerne i et afsindigt tempo med luftens oxygen. Alligevel går det relativt langsomt, når et stearinlys brænder ned. Med dette forsøg kan du få udfoldet en verden, du ikke anede eksisterede. En verden du selv skal gå på opdagelse i - hvor ting tager lang tid, men alligevel sker hurtigt.
vis forsøg

Robothånd

3. klasse - 10. klasse
Kan man lave en kunstig menneskehånd? I dette forsøg skal du skal lave din egen robothånd. Robotter bliver mere og mere menneskelige og hånden er en vigtig del af mennesket.
vis forsøg

Rent drikkevand

3. klasse - 10. klasse
Millioner af mennesker verden over har ikke adgang til rent drikkevand, ligesom vi har i Danmark. Vandet kan være forurenet med farlige stoffer eller bakterier, som kan skade menneskerne, der drikker det.
vis forsøg

Planter har brug for lys

3. klasse - 10. klasse
Planter laver fotosyntese. Fotosyntese betyder, at planterne bruger energien fra solens stråler til at omdanne kuldioxid og vand til ilt og sukker. I dette forsøg vil du få et indblik i, hvad der sker med plantefrø og planter, der ikke får lys.
vis forsøg

Osmose i luft

7. klasse - A-niveau
Forsøget illustrerer en livsvigtig vandregulerende funktion for alle levende organismer, nemlig osmose. I et klassisk forsøg med osmose, kan man se at en agurkeskive bliver helt slatten hvis man hælder salt på. Det er fordi vandet trænger ud gennem agurkens cellemembraner. I dette forsøg kan man se, at almindelig luft kan fungere som en membran, der kan bære vand, men ikke salt.
vis forsøg

Optisk illusion med brune felter

0. klasse - A-niveau
Hjernen fortolker de signaler, den modtager fra øjet. I mange tilfælde kan din hjerne derfor blive snydt til at tro, at den ser noget, den ikke ser. I dette forsøg kan du prøve det selv.
vis forsøg

Opskriften på et hindbær

7. klasse - A-niveau
I dette forsøg skal vi se på arvemateriale i hindbær. Bærrets DNA isoleres og udtrækkes, så man rent fysisk kan holde det i hånden.
vis forsøg
Barn til Science i Forum 2016 - Foto: Pelle Rink ©Astra

Mystiske æsker

3. klasse - A-niveau
I dette forsøg skal du prøve at finde ud af, hvad de mystiske æsker indeholder - uden at åbne dem. I skal diskutere hinandens idéer og prøve at blive enige om, hvad æskerne indeholder baseret på jeres undersøgelser. Selvom nysgerrigheden plager én, så afsløres det aldrig, hvad der i virkeligheden er inde i æskerne.
vis forsøg

Magisk rødkål

3. klasse - A-niveau
Rødkålssaft er en af verdens bedste indikatorvæsker til at bestemme, om en væske er sur eller basisk. I dette forsøg kan du få rødkålssaft til at tage mange forskellige farver blot ved at blande det op med forskellige hverdagskemikalier.
vis forsøg
Foto: Nasa, ISS

Madpakker i rummet

3. klasse - 10. klasse
Rummad – opbevaring og emballering Undersøgelse af, hvad man kan gøre for at almindelig mad, kan bruges til rummad.
vis forsøg

Læg arm med lungerne

3. klasse - A-niveau
Tit ved man godt, hvem der er den stærkeste i klassen, hvis man skulle lægge arm. Men man kunne også måle på en anden måde: Hvem har de stærkeste lunger?
vis forsøg

Lav skummetmælk til sød mælk

7. klasse - A-niveau
Mælk har været en meget vigtig kilde til energi for mennesker op igennem historien. Men for at mennesker kan udnytte energien i mælken, skal man kunne nedbryde mælkesukker i kroppen. Det sker ved hjælp af enzymet laktase i vores tyndtarm. I dette forsøg skal du undersøge, hvordan mælkesukker kan nedbrydes af laktase.
vis forsøg

Lav miljøvenligt plastik

3. klasse - 10. klasse
Plastik findes over alt i vores hverdag, og vi bruger det i et utal af varer – fra emballage til mobilcovers. I dette forsøg skal du fremstille bio-plast ud fra materialer, der kan fornyes. Du skal også vurdere kvaliteten af det fremstillede plast og teste, om det er nedbrydeligt i naturen.
vis forsøg
Elev med blå tunge. © Carsten Andersen for Astra

Hvordan smager du?

0. klasse - 10. klasse
Smagssansen er en af dine vigtigste sanser. Når du putter noget i munden, kan du med det samme smage, om det er noget du har godt af, eller om det er noget du hurtigt skal af med igen. Fx sur mælk. Med dette forsøg bliver du klogere på smagssansen og hvordan du smager på verden.
vis forsøg

Hvordan kan planter bryde igennem asfalt?

7. klasse - A-niveau
Har du nogensinde lagt mærke til, at planter kan have så store kræfter, at de bryder op igennem asfalt? Det kan de, fordi de har cellevægge. Dette forsøg er et modelforsøg, hvor en ballon og en vasketøjspose bruges til at vise funktionen af en cellevæg.
vis forsøg

Hvor stor er huden?

0. klasse - 6. klasse
Huden er meget vigtig for os mennesker. Huden fungerer som et skjold der beskytter kroppen mod påvirkninger udefra som slag, kulde, varme, stoffer og sygdomme. I dette forsøg kan du få et indtryk af, hvor stor huden er og hvor meget den vejer.
vis forsøg

Hastigheden af et nervesignal

3. klasse - A-niveau
I vores krop sender nervesystemet mange vigtige signaler rundt. Det er fx nervesystemet, der sender signal fra hjernen til musklerne, når vi beslutter os for at spænde en muskel. I dette forsøg skal vi måle, hvor hurtigt nerverne kan sende signaler rundt i kroppen hos dig og dine klassekammerater.
vis forsøg