Elever programmerer

Programmér en simulation

Lær eleverne at programmere en simulation

I kan benytte mange forskellige programmeringssprog, når eleverne skal designe og programmere deres egne simuleringer. I de to forløb I finder nederst på denne side, har vi valgt at benytte programmeringsprogrammet Scratch. 

Scratch er et simpelt programmeringssprog, der er yderst velegnet til programmering med eleverne, der ikke har den store erfaring med programmering. Scratch er udviklet på Massachusetts Institute of Technology i USA af en gruppe videnskabsmænd under ledelse af professor Mitchel Resnick. Programmet, som er dynamisk og objektorienteret, er baseret på og implementeret i Squeak. 

Scratchlab er et projekt udviklet af Oliver Heckermann Pedersen. Projektet går ud på at inspirere elever til, hvordan de kan designe og programmere egne simulationer til at undersøge og belyse naturfaglige problemstillinger med.

I den forbindelse har Oliver Heckermann Pedersen udarbejdet to forløb, som vejleder eleverne i at designe og programmere simulationer.Hvis I har lyst til at høre mere om projektet, bidrage eller komme med forslag til forbedringer, så er I mere end velkomne til at kontakte Oliver H. Pedersen på følgende mailadresse skolen.oph@gmail.com

astra girl

Modtag Astras nyhedsbrev

Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder.