Naturvidenskabsfestival 2024: Igen og igen

Deltag i Naturvidenskabsfestival og få adgang til Testotekets festivalpakker

Vi har samlet tre pakker med hands on-undersøgelser til temaet for Naturvidenskabsfestival, som er ‘Igen og igen’. Tilmeld din skole og få adgang til dette og andre materialer til at tilrettelægge jeres helt egen festival – i en lektion, en dag eller hele ugen.

Pakkerne er gratis, men du skal registrere din skole som deltager i Naturvidenskabsfestival for at få adgang. Se mere om fordelene og tilmeld dig på festivalens hjemmeside. Er du allerede tilmeldt, kan du finde link til Testotek-pakkerne og alle de andre arrangørfordele i bekræftelsesmailen. 

astra girl

Hvad er Naturvidenskabsfestival?

Naturvidenskabsfestival er en national festival, som finder sted hvert år i uge 39. Festivalens mål er at skabe en faglig ramme for lokale og nationale aktiviteter, som engagerer børn og unge. Festivallen arrangeres af Astra – det nationale naturfagscenter, som også står bag Testoteket.

Naturvidenskabsfestival skaber en ramme for at engagere elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser på nye måder. Det er den enkelte institution, der står for at tilrettelægge sin egen festival. 

Alle der er tilmeldt festivalen får adgang til en række tilbud i form af bl.a. undervisningsmateriale, gratis oplæg, tilskudsordning og merchandise.

Aktiviteter, du kan bruge 'Igen og igen'

Her finder du seks aktiviteter, der indbyder dine elever til at gentænke, gentage og genopdage. Brug dem i din undervisning til dette års Naturvidenskabsfestival eller i et forløb om affald og cirkularitet

Sådan tester du, hvilken slags polyethylen, et stykke plast er. Plast kan være mange typer polymerer - et af dem er polyethylen,. PE fås i High og Low Density.
Sodavandsflasker er lavet af plast. Men hvilken slags plast, og er de lavet af flere slags plast? Lav først din egen hypotese og undersøg derefter.
Kog strimler af mælkekarton for at se, hvad den egentlig består af.
Undersøg, hvordan forskelligt stof eller tekstil føles. Prøv at genkende eller gætte, hvilket materiale din bluse og andre stykker tekstil er lavet af.
I skal undersøge skolens glemmekasse og blive klogere på begreberne genbrug, genanvendelse og destruktion.
Lav et affaldshierarki, som kan bruges til at vurdere og sortere affald, efter hvad der er mest miljøvenligt. Fx genbruge, genanvende eller brænde af.

Vil du hellere have et plug-and-play forløb?

Både Testoteket og Naturvidenskabsfestival er en del af Astra - det nationale naturfagscenter. På Astras eget website kan du finde flere undervisningsmaterialer og -forløb. 

Til dette års Naturvidenskabsfestival foreslår vi forløbet 'Byg en kop til skolemælk', hvor elever skal se, om de kan lave en skolemælk om til en to-go-kop gennem en engineering-proces.

Forløbet er udviklet til mellemtrinnet og udskolingen og spænder over 6 moduler. 

Modtag Astras nyhedsbrev

Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder. 

Skip to content