I denne undersøgelse kan du se, hvad der sker, når man blander forskellige væsker og stoffer. Noget lader sig blande uden problemer, og andre forbliver adskilt, hvorfor mon?
Prøv at svare på følgende spørgsmål
Når du hælder vand og olie i glasset, lægger olien sig ovenpå vandet. Det er, fordi olie er lettere end vand. En liter olie vejer mindre end en liter vand. Man siger, at olies massefylde er mindre end vands massefylde.
Olie og vand blander sig ikke. Frugtfarven blander sig med vandet, men ikke med olien. Paprika blander sig til gengæld med olie, men ikke med vand. Man siger, at paprika er fedtopløselig, mens frugtfarven er vandopløselig.
Når du tilsætter opvaskemiddel, får du fedtet til at opløse sig i vandet. Det er det samme, der sker, når du vasker en meget fedtet pande eller gryde af. Det kan være svært at gøre den ren med vand alene, men når du hælder opvaskemiddel på, går fedtet af.
Opvaskemiddel er teknisk udstyr, der bruges til at rengøre eller desinficere. Sæbe, som opvaskemiddel består af, er en fedtsyresalt, hvor en del er fedtopløselig, og en anden del er vandopløselig. Læs mere om sæbe her.
Prøv at blande andre væsker med olie eller vand.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser