Brug Raunkjærs cirkel eller Raunkiærcirklen til at undersøge forekomsten af planter i et bestemt område.
CO2 er en tung gas – så tung, at sædebobler kan svæve på den. Her kan du få sæbebobler til at hoppe og svæve på et lag af CO2.
I starten kan det godt kræve lidt øvelse af få sæbeboblerne til at flyde pænt, da en sæbeboble med for meget fart på f.eks. kan flyve direkte ned og ramme bunden, før den bremses op af CO2-laget. Læg mærke til, at der er forskel på, hvordan store og små sæbebobler flyder, idet de påvirkes af forskellig opdrift.
Prøv også Testotekets undersøgelse “Global opvarmning på dit køkkenbord!” om CO2 og drivhuseffekt!
Når eddiken og bagepulveret blandes, frigøres gassen CO2. Atmosfærisk luft, der primært består af en blanding af kvælstof (N2) og ilt (O2), har en massefylde på 1,293 g/L (ved 0 °C), mens gassen CO2 har en massefylde på 1,977 g/L.
CO2 er altså 1,5 gange så tung som luft. Den “tunge” CO2 gas er tungere end både luft og sæbebobler, og derfor vil sæbeboblerne flyde oven på CO2-gassen, ligesom når isterninger flyder i vand.
Du bemærkede nok, at den CO2, der blev dannet i baljen, var helt usynlig. Det vil sige, at en synlig lysstråle kan få lov til at passere igennem en sky af CO2 ganske uhindret uden at blive absorberet.
Lyser man derimod på CO2 med infrarød stråling (også kaldet varmestråling), vil næsten al strålingen blive absorberet, og strålingens energi vil blive brugt til at varme CO2’en op. Dette skyldes, at CO2 er en såkaldt drivhusgas, hvilket betyder, at CO2 er en gas, som er meget god til at absorbere infrarød stråling. Andre drivhusgasser er f.eks. vanddamp, ozon (O3) og methan (CH4).
Infrarød stråling er på sin vis det samme som synligt lys. Den eneste forskel er, at bølgelængden af infrarød stråling er meget længere, og at det derfor ligger uden for det spektrum, vores øjne kan opfatte.
Når solens lys når jordens atmosfære, passerer det uhindret igennem og varmer jordens overflade op. Idet jordoverfladen bliver varm, begynder den at sende infrarød stråling ud i rummet.
En del af den stråling absorberes af luften, og atmosfæren varmes således op. Det er først og fremmest fordi, jordens atmosfære indeholder CO2, at den absorberer den infrarøde stråling og varmes op. Selvom atmosfærens indhold af CO2 kun er ca. 0,04%, har gassen en stor indvirkning, idet CO2 er en utrolig effektiv drivhusgas.
Drivhusgasserne virker således som en slags isolerende lag, der holder på varmen i atmosfæren, oceanerne og jordoverfladen. Altså ligesom glasset i et drivhus. Jo højere CO2-koncentrationen er i Jordens atmosfære, jo større del af den infrarøde stråling fra Jordens overflade bliver tilbageholdt, og bidrager til opvarmningen af atmosfæren.
Vi kan være glade for, at der er noget CO2 i luften, for uden drivhuseffekten ville der gennemsnitligt være 30 grader koldere overalt på jorden. Bliver koncentrationen af CO2 i atmosfæren for høj, vil det dog medføre en global opvarmning og sandsynligvis drastiske klimaændringer.
Vi forbruger alle hver dag en masse energi i form af f.eks. el og varme. En god del af den energi produceres ved forbrænding af fossile brændstoffer som benzin, gas, kul og olie, hvilket frigiver store mængder CO2. En typisk dansker har et personligt CO2-udslip på hele 6 tons hvert år.
Atmosfærens indhold af CO2 er igennem de sidste 100 år steget drastisk på grund af menneskets CO2-udslip, og det totale CO2-udslip på verdensplan stiger stadig den dag i dag. Ved at spare på energien i hverdagen, f.eks. bruge sparepærer og tage cyklen i stedet for bilen, kan man nedbringe sit personlige CO2-udslip og dermed hjælpe til at undgå en drastisk global opvarmning.
Bagepulver er teknisk udstyr. Det er et hævemiddel, som bruges i bagværk. Det består af natron (NaHCO3) en syre og noget stivelse. Når det går i forbindelse med vand, reagerer syre og natron og danner CO2. CO2 laver lufthuller i dejen, når du bager kager.
Prøv at udskifte eddiken med vand, eller lav en blanding af vand og eddike. Din variabel er koncentrationen af eddike i vand.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.