Undersøg, hvordan forskelligt stof eller tekstil føles. Prøv at genkende eller gætte, hvilket materiale din bluse og andre stykker tekstil er lavet af.
I dette forsøg kan du undersøge, hvordan et æg flyder i henholdsvis mættet saltvand og ferskvand.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Æg i almindeligt vand
Ægget synker til bunds i postevandet, fordi æggets massefylde er større end vandets massefylde. Massefylde/vægtfylde angiver vægten af et bestemt rummål, f.eks. vægten af 1 liter. Hvis du havde en liter æg (forestil dig, at du fylder en mælkekarton med rå æg og æggeskaller), ville den altså veje mere end en liter ferskvand.
Æg i saltvand
Ægget flyder ovenpå det salte vand, fordi æggets massefylde er mindre end saltvandets massefylde. En liter æg vejer altså mindre end en liter saltvand.
Æg i saltvand og almindeligt vand
Når du forsigtigt fylder postevand i vasen med saltvand, kan du få postevandet til at ligge ovenpå saltvandet. Det er fordi, en liter saltvand vejer mere end en liter ferskvand.
Ægget lægger sig i overgangen mellem saltvand og postevand, fordi æggets massefylde er større end postevandets (ægget synker til bunden af postevandet), men mindre end saltvandets (ægget flyder ovenpå saltvandet).
Har du lagt mærke til, at du lettere kan flyde på vandet, når du bader ved stranden, end når du er i svømmehallen?
Det er fordi, vandet i havet er salt. Saltvandets massefylde er større end vandets i svømmehallen, og derfor hjælper det med at bære dig oppe. Faktisk er vandet i svømmehallen ikke helt ferskt. Det indeholder klor, der gør det en anelse tungere en rigtigt ferskvand, men det er stadig lettere end saltvand. Hvis du har svømmet i en sø, har du sikkert lagt mærke til, at her er det endnu sværere at holde sig flydende!
I Danmark og Nordeuropa kan vi være glade for, at saltvand er tungere end ferskvand, og at koldt vand er tungere end varmt vand. Det er nemlig på grund af isdannelsen omkring Grønland, at den varme Golfstrøm løber forbi vores breddegrader. Golfstrømmens rute er nemlig ikke tilfældig.
Når isen i polaregnene dannes i havet, bliver vandet omkring isen meget koldt og saltholdigt, hvilket gør, at vandet bliver tungt. Når det tunge vand synker, efterlader det et “hul” ved overfladen, der fyldes af overfladevand der strømmer til fra sydlige egne. Det er denne tilstrømning af vand fra syd, der kaldes Golfstrømmen.
Nogle forskere har påpeget, at en global opvarmning, ville kunne føre til lokal nedkøling i Skandinavien. Grunden er, at en global opvarmning ville medføre mindre isdannelse ved Grønland og dermed mindre af den varme Golfstrøm, der er årsagen til det milde klima i Skandinavien. Læs mere om havstrømmenes betydning for klimaet.
Når der kommer iltsvind i de danske have, skyldes det blandt andet, at saltvand er tungere end ferskvand. Østersøen fx får tilført vand fra flere floder, og her løber ferskvandet ud og lægger sig oven på det tungere saltvand.
Havvandet, som er mest salt, lægger sig på havets dyb, fordi det er tungest, og bliver ikke blandet synderligt med det mindre salte vand, der ligger ovenpå. Det tunge saltvand på bunden får derfor ikke tilført ilt fra luften. Der bliver heller ikke produceret meget ny ilt ved fotosyntese i havplanter, fordi lyset ikke trænger ned i det mørke dyb.
Saltvandets ilt bliver brugt ved bunden, fordi døde dyr og planter ,der synker til bunds, bliver nedbrudt af bakterier, der forbruger ilt, og på den måde kan der langsomt komme til at mangle ilt på havets bund. Hvis der ledes ekstra næringssalte ud i havet i form af forurening fra landbrug på landjorden, stiger algevæksten, og flere alger falder til bunds som føde til bakterierne. Jo mere mad bakterierne får, jo mere ilt forbruger d,e og jo hurtigere opstår der iltsvind på havbunden.
Når der ikke er mere ilt i vandet ved bunden, tager de sulfatåndende bakterier over, og de danner svovlbrinte, som er meget giftigt for dyr og planter.
Hvis man undgår at udlede næringssalte fra landbruget ud i vandet, undgår man den kraftige algevækst, der bidrager til iltsvindet ved bunden. Og med færre alger opnår man også, at vandet bliver klarere, og dermed at lyset kan trænge længere ned, således at planter kan leve og skabe ilt ved fotosyntese dybere nede.
Termometre, der er baseret på væskesøjler, er en analog lavteknologi. Her benyttes en væske som kviksølv, der har en høj udvidelseskoefficient og derfor fylder væsentligt mere, når temperaturen stiger. Dette kommer til udtryk, ved at væskesøjlen stiger.
Prøv at ændre væskens temperatur. Din variabel er temperaturen.
Prøv at ændre på vandets saltindhold. Din variabel er saltindholdet.
Prøv at se, hvordan andre ting flyder i din væske. Din variabel er tingen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.