Lav din egen mayonnaise og bliv klogere på spørgsmålet: Hvad er en emulsion?
I dette forsøg kan du se, hvad der sker, når man blander Cola og Mentos og undersøge, hvordan får man den bedste reaktion mellem cola og Mentos.
Husk sikkerhedsbriller. Sørg hele tiden for, at der ikke er nogen foran colaflasken, når Mentos pastillerne er hældt i!
Alle slags sukkerfri cola kan benyttes.
Før start: Stil en af sodavandene i køleskabet, og læg den anden i varmt vand en time før, forsøget skal laves.
Prøv at filme forsøget.
Svar på følgende spørgsmål:
Når man åbner en colaflaske, hører man normalt et pust, og væsken begynder at bruse. Det gør den fordi, der nede i flasken er et overtryk af kuldioxid (CO2), som er det, der giver brus i en cola. CO2 vil boble ud af flasken for at skabe ligevægt – i indholdet af CO2 – mellem væsken og den omgivende luft. Boblerne skabes lettere på en ru overflade, som fx i et glas eller en flaske.
Overfladen på en Mentos er meget ru og har mange bittesmå fordybninger, hvor kuldioxiden kan boble op fra. Det hjælper kuldioxiden til at blive til bobler langt hurtigere end normalt, og derfor bobler det over så hurtigt. Mentos har en højere massefylde end cola og synker derfor til bunds. Dette øger effekten af boblerne, og colaen vil derfor boble langt kraftigere.
Den varme cola skyder højere end den kolde cola, fordi varmt vand kan indeholde mindre kuldioxid, og derfor vil der være endnu højere tryk i den varme cola, og det vil være lettere kuldioxiden at boble hurtigt op.
De mange små fordybninger giver Mentos et enormt overfladeareal i forhold til volumen. Det øgede overfladeareal betyder, at der er mange flere steder, hvor bobler kan dannes. Den ru overflade på Mentos består af et stof, der hedder gummi arabikum. Dette er et naturlig gummistof, som også bliver brugt i mange andre fødevarer. Gummi arabikum sænker overfladespændingen i colaen på overfladen af pastillen. Den nedsatte overfladespænding (sammen med det store overfladeareal) gør, at boblerne dannes langt hurtigere end normalt, og vi oplever et helt “springvand”.
CO2, som findes i atmosfærisk luft, bruges til at danne brusen i sodavand. Man bobler store mængder CO2 ned i vandet under tryk. Gassen opløses i vand og her vil noget af den omdannes til syre (kulsyre). CO2 forsvinder med tiden fra væsken, og når det meste af CO2 er forsvundet vil sodavanden virke “flad”.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.