Eleverne vejledes i at dissekere et hjerte fra en gris, og de kan identificere forkamre, hjertekamre, hjerteklapper, senetømmer, hulvener og aorta.
I denne aktivitet skal du undersøge, hvordan din puls kan påvirkes alene ved dine tanker. Den laveste puls, som kroppen kan have, kaldes hvilepulsen, men måske skulle den i stedet kaldes kedsomhedspulsen?
Kig på en af dine variable. Lav en graf, der viser, hvordan pulsen ændrer sig med variablen. Giver grafen mening?
Prøv at svare på, hvad det er der gør, at vi har en puls?
Hvilke faktorer i kroppen har indflydelse på vores puls?
Din hjerterytme (og dermed puls) styres af det autonome nervesystem. Autonomt betyder, at det er selvstyrende. Dvs. at du med din hjerne ikke kan vælge at ændre din hjerterytme på samme måde, som du kan vælge at bevæge fx dine arme og ben.
Men hjerterytmen påvirkes af nogle hormoner, som vi alligevel godt kan styre en lille smule. Fx øges hjerterytmen, når vi bliver bange eller stressede pga. hormoner som adrenalin og kortisol.
Vi kan godt få kroppen til at frigive adrenalin og kortisol alene ved at tænke på skræmmende eller stressende situationer. På den måde har vi alligevel en delvis kontrol over det, der ellers styres af det autonome nervesystem.
En pulsmåler er en analog højteknologi, hvis sensor enten måler elektriske signaler fra kroppen(EKG) eller belyser huden og måler hvor meget lys, der absorberes(PPG). Signalerne omsættes til en puls på et digitalt display. Læs mere om pulsmålere her
En datalogger er en digital højteknologi, der kan lagre målinger. Så slipper du selv for at skulle aflæse og skrive ned hele tiden. Læs mere om dataloggere her
Hvad skal du tænke på for at få din puls til at falde eller stige? Kedelige matematikopgaver? Din variabel er de tanker, du har.
Ens puls stiger fx, hvis man er meget nervøs. Kan du gøre dig selv nervøs med vilje? Ens puls stiger måske også, hvis man bliver meget flov. Kan du gøre dig selv flov med vilje? Din variabel er de følelser, du har.
Prøv at udføre noget fysisk aktivt, mens du måler din puls. Din variabel er dit aktivitetsniveau.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.