Et kreditkort som fx. et dankort indeholder information, men den information kan man normalt ikke se. I dette forsøg skal du gøre informationen på et kreditkort synlig.
Jernpulveret skal være så fint som muligt (jernfilspåner kan ikke bruges). Fint jernpulver findes ofte i skolens fysik/kemilokale. Hvis ikke, så kan det købes de steder, hvor man ellers køber kemikalier til skolen.
Prøv at svare på følgende ved at betragte mønsteret på magnetkortet.
Hvorfor kommer mønstret til syne?
Hvorfor skal man netop bruge jernpulver?
Hvordan ser mønsteret ud?
Hvilken information ligger der i mønstret?
Hvor meget information er der plads til i en magnetstribe?
Kan man slette informationen igen?
For at man kan bruge et kreditkort til at betale med, skal der ligge informationer på kortet om, hvem man er, kontonummer, saldo osv. Den information kan man lagre i magnetstriben, fordi den kan gøres magnetisk. Striben er nemlig ikke magnetisk til at begynde med, men man kan gøre enkelte små områder magnetiske. Disse magnetiske områder skal så danne et mønster, og det er selve mønsteret, der rummer informationen. Dette mønster virker akkurat ligesom en stregkode på en vare i et supermarked.
Der er tre informationslinjer i magnetstriben på et almindeligt kreditkort. Den øverste linje rummer rigtig mange streger. Faktisk kan der være ca. 80 streger pr. cm. I den midterste linje kan der være ca. 30 streger pr. cm, og den nederste bliver ofte slet ikke brugt i kreditkort, så den rummer oftest ingenting (men i andre typer kort kan man godt se den). I den øverste linjes stregkode ligger der først information om ens kortnummer, dernæst kommer navn og så kortets udløbsdato, sikkerhedskode og pinkode. Den mellemste linje indeholder faktisk de samme informationer, bortset fra navnet, da der ikke er streger nok til at danne information om bogstaver. Grunden, til at de fleste informationer ligger i både øverste og midterste linje, er, at det giver dobbelt sikkerhed, hvis den ene skulle gå i stykker.
Nærmest al moderne teknologi i verden er afhængig af lagring af information. I rigtig mange år har man gemt data magnetisk, og man er blevet bedre og bedre til det. Faktisk er man så god til at presse data sammen i magnetiske felter, at man på skiverne på en harddisk slet ikke har en chance for at se de felter, man kan i dette forsøg med kreditkort. Teknologiudviklingen betyder, at man kan lagre ubegribelige mængder information om alt i hele vores vidunderlige vilde verden.
Artikel om magnetkortets liv og død
Magnetkort på wikipedia
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser