I undersøger, hvad der skal til for at fremstille elektromagneter, der er så stærke som muligt.
Skema hvori du noterer, hvor mange klips magneten kan bære:
Strøm | 200 vindinger uden jernkerne | 200 vindinger med jernkerne | 400 vindinger uden jernkerne | 400 vindinger med jernkerne |
0,2 A | ||||
0,4 A | ||||
0,6 A |
Skriv, hvad der skal til for at fremstille en stærk elektromagnet:
En elektromagnets styrke afhænger af antallet af vindinger på spolen, af strømstyrken, og om der er en jernkerne eller ej. Jo flere vindinger og jo højere strømstyrke, des bedre fungerer elektromagneten. Det er vigtigt, at det er en jernkerne, der benyttes i elektromagneten, da jernkernen forstærker det magnetfelt, der opstår omkring vindingerne.
En spole er en analog lav-teknologi. Den består af en leder med en isoleret kappe, der er viklet i en helix form. Spolen har en bestemt selvinduktion. Selvinduktion er, når der induceres en spænding i spolen pga. tilstedeværelsen af et varierende magnetfelt. Hvis spolen indeholder jern, forstærkes selvinduktionen yderligere. Spolen kaldes også en elektromagnet. Læs mere om spolen her.
Et amperemeter er en analog højteknologi. Amperemetret kan måle strømmen i et kredsløb. Der hvor strømmen måles, indskydes det i serie. Læs mere om amperemetret her
Andet teknologi eller teknisk udstyr, der bruges i forsøget, er en sikring, en strømforsyning og en kompasnål
Prøv at tage noget andet, du formoder kan magnetiseres, og placer det på elektromagneten. Din variabel er materialet.
Prøv at placere klipsene som en hængende kæde, eller dæk så meget af magneten som muligt med klips, før du forlænger kæderne. Din variabel kan både være klipsenes afstand til magneten, men desuden arealet af berøringsfladen af klips og magnet. Overvej, hvordan du kan kan undersøge de to variable uafhængigt af hinanden.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser