Det er vigtigt at bruge solcreme, hvis man vil undgå at blive forbrændt. I denne undersøgelse ser vi på, hvor god solcreme er til at blokere UV-stråling fx fra solen.
I dette forsøg skal du selv prøve at lave en snurretop, som snyder øjet – og dermed hjernen
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. Eleverne skal instrueres i at håndtere boremaskinen/skruemaskinen.
Brug gerne karton fra genbrugsemballage. Skruemaskine kan evt. lånes af skolens pedel.
Ved hjælp af farver, mønstre og bevægelse kan øjnene – og dermed din hjerne – snydes. Pupillen i øjet lukker sanseindtrykket ind. Der dannes et billede af det, man ser på øjets nethinde, og billedet sendes til hjernen. Med spiralforsøget indstiller hjernen sig på synsindtrykket, så når du kigger væk, går der lidt tid, før hjernen igen kan indstille sig på det nye visuelle indtryk – og alt bølger rundt! Der er tale om en efter-billede-effekt.
Med Benham-disken stimuleres hjernen i hurtig rækkefølge med kontraster af sorte og hvide felter. Hvidt lys er en blanding af grønt, rødt og blåt lys. Da vi er lidt længe om at registrere den blå del af lyset, opfatter hjernen blandinger af rødt og grønt. Rødt og grønt lys bliver gult, så ved den rigtige hastighed af rotationen registrerer vi gullige skygger – selvom de ikke er der.
Hjernen bliver simpelthen udfordret så meget, at du ser ting, du ved, ikke er virkelige. Din hjerne snydes. Den slags bedrag kaldes optiske bedrag – eller optiske illusioner.
Når synsindtryk rammer sansecellerne i øjets nethinde, omdannes de til nerveimpulser, der via lange nerveceller (som danner synsnerven) sender informationen fra øjet til hjernen. Nethinden er fyldt med nogle meget små sanseceller, som kaldes stave og tappe. Stavene giver os evnen til at se og er meget følsomme overfor lys. Vi har ca. 130 millioner stave. Tappene giver os evnen til at opfatte farver. Der er tre slags tappe, og de opfatter hver sin primærfarve (som i fysik er de rene farver rød, grøn og blå.).Vi har ca. 7 millioner tappe. De tre typer tappe reagerer lidt forskelligt. De blå-følsomme tappe er lidt langsomme med at sende stimuli til hjernen.
Hjernen er konstant på arbejde for at samle og ordne sanse¬indtryk fra omgivelserne og mange dele af hjernen hjælper os med at opfatte det, vi ser. I thalamus forarbejdes det, der har at gøre med kontrast og bevægelse, mens andre dele forarbejder farve og form.
Informationerne sendes til hjernebarkens primære synscenter, der ligger mellem de to hjernehalvdele og på spidsen af vores nakkelapper. Herefter involveres tindinge- og isselapperne, hvor synsindtryk blandes med de øvrige sanser. Alt tager en brøkdel af et sekund. Samtidig er der tilbagekoblede processer, som afhænger af, hvad der tidligere er set og oplevet. Med forsøgene bliver din hjerne udfordret så meget, at du ser ting du ved, ikke er virkelige, for din hjerne er i stand til at danne mere detaljeret billeder, end det den faktisk modtager fra øjet.
Synsbedrag er alle dage blevet brugt til underholdning. En form for synsbedrag, der er meget populær, er 3D-film. Når vi i biografen fornemmer, at der svæver insekter i luften lige foran os, er det en illusion, som bliver skabt ved, at højre og venstre øje ser to forskellige, let forskudte billeder. 3D-film – omend en ganske primitiv slags – har faktisk eksisteret siden 1890.
3D-film er baseret på den teknik, der opstod med stereoskopet, som blev opfundet i 1838. 3D-effekten opnås ved, at højre og venstre øje bliver vist to forskellige billeder. I “den virkelige verden” ser vores to øjne jo heller ikke nøjagtig det samme motiv, men derimod to let forskudte motiver. Denne forskydning gør, at der opstår en fornemmelse af dybde i billedet, og det er denne forskydning, der bliver benyttet, når vi ser 3D-film i biografen.
Prøv en virtuel Benhams Disk på www.michaelbach.de.
En boremaskine er en analog høj-teknologi. Den er drevet af en elektromotor og har ofte flere justeringsmuligheder for at opnå kontrol over kraften og hastigheden, du borer med. Læs mere om boremaskiner her
Prøv at ændre skivens form, fx til en firkant.
Prøv at ændre på rotationsretningen og hastigheden af skiven.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.