Millioner af mennesker verden over har ikke adgang til rent drikkevand, ligesom vi har i Danmark. Vandet kan være forurenet med farlige stoffer eller bakterier, som kan skade menneskerne, der drikker det.
Undgå at drikke vandet, hvis det ikke var rent på forhånd.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Der er tre tilstandsformer, som stoffer kan være i: fast stof fx is, væske fx vand og gas fx vanddamp. Ved 100 °C vil vand koge og boble kraftigt, fordi vandet fordamper meget hurtigt. Men vand fordamper også ved 20 °C – dog ikke lige så hurtigt. Jo højere temperatur, jo hurtigere fordamper det.
Luften omkring os indeholder vanddamp. Når kold og varm luft mødes, bliver det tåget, fordi vandet i luften går fra at være på gasform til at blive på væskeform. Man siger, at vandet kondenserer. Det kan også kondensere, hvis man leder varm luft hen over en kold overflade. Det kan du se, hvis du ånder på fx et vindue.
Vandet fra flasken, der ligger i solen, er varmere, end flasken der ligger under jorden, og derfor vil vanddampene kondensere i den kolde flaske. Dvs. vi “høster” vanddampene i den kolde flaske.
Når vand skal gå fra at være væske til damp, afhænger det af, hvor meget vand der er i luften, dvs. luftfugtigheden. Hvis der er høj luftfugtighed, vil vandet have sværere ved at fordampe, og derfor vil det tage længere tid. Om vinteren er luftfugtigheden lav, og derfor kan tøjet hurtigere tørre udenfor – vandet kan nemmere kan fordampe fra tøjet.
Forurenet vand kan indeholde mange forskellige skadelige stoffer, blandt andet tungmetaller som fx bly og kviksølv. Tungmetallers kogepunkt, dvs. hvor de går på gasform, er mange gange højere end vands, og derfor kommer de ikke med over i en rene flaske.
Bakterier er i stand til at bevæge sig og kan nemt overføres mellem flaskerne. Derfor skal man huske at koge vandet, inden man drikker det. Selv enkelte bakterier kan hurtigt blive til mange og kan have en skadelig effekt.
I det globale syd, hvor vandet kan være meget forurenet, renses vandet ved at koge det for derefter at lede vandet over på en kold metalflade, hvor det kan kondensere og falde ned. På denne måde er man sikker på, at man får dræbt alle bakterier og fjernet tungmetaller.
Organiske opløsningsmidler som fx en rest benzin kan dog godt komme med over, fordi deres kogepunkt ligger i nærheden af vands, og derfor kan de komme igennem opstillingen.
For at komme udfordringerne med adgang til rent drikkevand til livs, har man opfundet “LifeStraw”. Det er en slags stort sugerør, der virker som et rensningsanlæg.
Med munden suger man vand op gennem et 25 cm langt sugerør, med en radius på næsten 1,5 cm. Gennem nogle filtre /kamre i sugerøret fjernes urenheder fra vandet.
Opfindelsen er dansk og redder menneskeliv i den 3. verden hver dag.
Tape er teknisk udstyr. Tape er beregnet til at hæfte et materiale fast på et andet. Det er lavet af et bånd, hvorpå der er påført en klæb. Læs mere om klisterbånd her.
Prøv evt. at male flasken, der ligger i solen, sort.
Undersøg, hvilke stoffer der ikke kan komme over i den rene flaske! Prøv fx med opvaskemiddel, sukker, kaffe, kakao eller cola osv.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser