Når du bevæger dig, banker dit hjerte hurtigere – pulsen stiger. Hvordan og hvor meget stiger og falder din puls ved forskellige aktiviteter?
Som pulsmåler kan du fx bruge din mobiltelefon. Der findes gratis apps til både til iPhone og Android, der bestemmer puls ved hjælp af kameraet.
I kan øve jer i at måle pulsen med fingrene på hinanden. Det gøres ved at tælle pulsslag over fx 10 sekunder og gange med 6 for at få antal slag per minut.
Efter forsøget kan du lave en korrelation/kurve over bevægelseshastighed og puls.
Du kan finde gennemsnitshastigheden ved at dividere afstanden med tiden. Det giver hastigheden i meter per sekund. Ønskes kilometer i timen, ganges resultatet med 3,6.
Kan du ud fra kurven se, hvor høj din hvilepuls er?
Kig på en af dine variable. Hvordan påvirker den korrelationen?
Svar gerne på flere uddybende spørgsmål, såsom hvor meget tror du, din puls svinger i løbet af en dag? Hvilke ting får pulsen til at ændre sig?
Når vi begynder at løbe, slår hjertet hurtigere og vi bliver forpustede. Det er fordi, kroppen har brug for brændstof, der kan give energi. Det er faktisk præcis ligesom en bil. Den har også brug for brændstof, der kan give energi.
I en bil er brændstoffet oftest benzin, i et menneske er brændstoffet oftest sukkerstoffer. I en bil bliver brændstoffet tilført, når man træder på speederen, i et menneske bliver det tilfør,t ved at hjertet pumper det sukkerholdige blod ud til musklerne.
Jo mere du bevæger dig, jo mere brændstof har du brug for, og jo mere skal hjertet slå. Der sker både det, at hjertet pumper MERE blod ud per slag, og at hjertet pumper FLERE gange per minut. Det sidste er det, vi kalder pulsen, og det er dét, vi måler i denne aktivitet.
En pulsmåler er en analog højteknologi, hvor sensoren enten måler elektriske signaler fra kroppen (EKG) eller belyser huden og måler hvor meget lys, der absorberes(PPG). Signalerne omsættes til en puls på et digitalt display.
Læs mere om pulsmålere her
Undersøg, om korrelationen/sammenhængen gælder for alle i klassen? Din variabel er personen.
Undersøg, hvilken betydning det har, at der holdes pauser ind imellem målingerne. Din variabel er tiden mellem målingerne.
Undersøg, om der er forskel på drenges og pigers pulsmålinger. Din variabel er testpersonens køn.
Saml en masse datasæt og se, om forsøgspersonernes højde har indflydelse på resultaterne. Din variabel er højden på testpersonen.
Undersøg, om det har betydning, at man drikker en tår sodavand umiddelbart før hvert løb. Din variabel er fødevareindtagelsen inden forsøget.
Undersøg, om det kun er fysisk aktivitet, der får pulsen til at ændre sig. Din variabel er typen af aktivitet inden pulsmåling.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser