Det er vigtigt at bruge solcreme, hvis man vil undgå at blive forbrændt. I denne undersøgelse ser vi på, hvor god solcreme er til at blokere UV-stråling fx fra solen.
I dette forsøg ser vi på nogle nemme teknikker til at blive bedre til at huske.
Kig på en af dine variable og se om den har indflydelse på evnen til at huske. Hvor mange ting nåede du/I op på at kunne huske?
Prøv at tænke over:
Er der nogen ting du er bedre til at huske end andre?
Bruger du måske uden at tænke over det, allerede nogle teknikker, der hjælper dig med at huske?
Det første der sker, når vi skal huske noget, er at hjernen modtager nervesignaler fra sanserne med information om det der skal huskes. Det første sted signalerne havner er inde i det hjernecenter der hedder hippocampus. I hippocampus bliver signalerne lagret som korttidshukommelse. Man siger at folk kan gemme mellem ca. 5-7 informationer i korttidshukommelsen af gangen. Det er derfor, at det fx er svært at huske mere end ca 7 tal af gangen.
Dog er der nogle dele af hjernen der kan støtte korttidshukommelsen. Fx kan det hjælpe at sige informationerne højt. Har du ikke selv prøvet at stå og sige tallene højt for dig selv, når du skulle huske et telefonnummer? I så fald er det hjernens fonologiske sløjfe der støtter din korttidshukommelse, og hjælper dig til at huske bedre.
Videnskabelige studier viser at historier styrker korttidshukommelsen. Man mener at det er hjernens episodiske buffer, der drager velkendte erindringer fra langtidshukommelsen ind som støtte for nye informationer i korttidshukommelsen. Det er derfor man husker genstandene i denne aktivitet bedre, når man prøver at lave en historie ud fra dem.
Findes der andre memoteknikker? Du kan arbejde med memoteknikker som variabel og se hvilken der er bedst. Fx prøve at huske tingene ud fra deres:
Prøv at sammenligne evnen til at huske med testpersoner, der har forskellig alder. Din variabel er testpersonens alder.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.