Rødkålssaft er en af verdens bedste indikatorvæsker til at bestemme, om en væske er sur eller basisk. I dette forsøg kan du få rødkålssaft til at tage mange forskellige farver blot ved at blande det op med forskellige hverdagskemikalier.
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang. HVIS der bruges stærke syrer og baser (fx NaOH og HCl) er det meget vigtigt, at der er en lærer til stede, og at eleverne kender til sikkerheden.
OBS! afløbsrens er en kraftig base. Du skal være meget forsigtig, når du hælder det i glasset, og når du hælder det ud i vasken bagefter. Husk også handsker.
Tilsæt følgende i glassene:
Et farveeksperiment
Prøv at blande den gule og blå farve i det sjette glas. Det giver en grøn farve. Bland så den gule og røde i det sidste glas. Det giver også en grøn farve.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
I rødkålens blade findes et farvestof, som ændrer farve alt efter, om det blandes med stoffer, som er sure eller basiske. Når rødkålen bliver hakket og blandet med vand, bliver farvestoffet trukket ud af planten og over i en væske. Man siger, farvestoffet bliver ekstraheret.
For at beskrive om et stof er surt eller basisk, bruger man en pH-skala. Sure stoffer har lav pH-værdi, basiske stoffer har høj pH-værdi. Neutrale stoffer har pH-værdien 7. pH-skalaen blev indført i 1909 af S.P. L. Sørensen.
Rødkålssaften skifter farve alt efter, hvor sure og basiske stoffer, den bliver blandet med. Man kan lave 5 farver vha. rødkålssaften:
I dette forsøg får du farverne med følgende stoffer:
Når du blander den gule og blå farve, giver det en grøn farve. Blander du den gule og røde, giver det også en grøn farve. Det skyldes, at det ikke er farven på væskerne, som bestemmer farven, men den pH-værdi, som væsken har.
Når du blander den gule og røde væske, bliver citronsyren neutraliseret, og pH rammer ca. 8, som giver grøn farve.
En blender er en analog høj-teknologi. Den består af en elektromotor og knive, der ved rotation får hakket din mad til “plukfisk”.
Undersøg pH af forskellige væsker eller safter.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser