Hvorfor mon astronauterne ikke spiser almindelig mad, når de er i rummet? Rummad er altid på dåse, tørret, frosset, pakket i mærkelige vakuumposer…. Hvorfor mon det? I dette forsøg skal du opbevare mad på forskellig vis.
VIGTIGT – Læs dette sikkerhedsafsnit før du går i gang. Eleverne må ikke prøve at spise de fødevarer, der er forsøgt emballeret som en del af forsøget. Konklusioner omkring fødevarens mikrobiologiske tilstand må udelukkende foretages ved visuel og/eller lugt inspektion, enten med det blotte øje eller i mikroskop/stereolup.
De forarbejdede fødevarer, der benyttes, bør være så homogene i strukturen som muligt, eksempelvis industrifremstillede leverpostej, skinke, kødpølse og lign. Det samme gælder for brød og kage.
Forskellige madvarer
Materialer til emballering
Steder at opbevare fødevarer
Udgiften til forsøget er ca. 10 kr. pr. gruppe.
Materialer kan købes i dagligvarebutikker og vakuumpakker kan købes i online webhops som fx wupti.com.
Når fødevarer bliver for gamle, bliver fordærvede eller bare kedelige, er det ofte på grund af forkert opbevaring. Der er primært to kilder til at maden bliver dårlig: forrådnelse og oxidering.
Forrådnelsen sker når mikroorganismerne får gode vækstbetingelser. Gode vækstbetingelser for mikroorganismer (jordbakterier og den almindelige bakterieflora omkring os) er varme og fugt. Mange bakterier trives fint i et iltfrit miljø, og kan derfor fint leve i en lukket beholder. Bakterierne lever af de næringsstoffer, der er i fødevaren, og vi ser det som fx mug. Konserveringsstoffer i industrielt fremstillede fødevarer hæmmer bakterievæksten, og det samme gør nedkøling.
Oxidering oplever man eksempelvis, når smør bliver harskt. Fedtstoffet, det flerumættede fedt, reagerer med luftens oxygen og danner det, der hedder frie radikaler. Når et fedtstof bliver harskt får det en meget bitter smag. Denne proces kan også ske, hvis fedtstof udsættes for UV-stråling, eksempelvis fra sollys
En udfordring ved rumfart er maden til astronauterne. Da der kan være lang tid mellem, at der kommer friske forsyninger til rumstationen, er det vigtigt, at maden er emballeret, så den kan holde sig længe.
Rummaden må ikke blive fordærvet, da en syg astronaut kan få fatale konsekvenser for en mission, og ikke mindst for den der bliver syg i rummet.
En anden udfordring er madens vægt. Derfor dehydrerer man ofte maden (fx frysetørrer den), inden den sendes op til ISS, hvor astronauterne kan tilsætte vand, når de skal spise den. Vandet på ISS genbruges (også fra toilettet), så det i praksis er det samme vand, de hydrerer maden med flere gange.
Forsøget er udviklet som en del af projektet ”Rumrejsen 2015”, der er et nationalt formidlingsprojekt i anledning af den danske astronaut Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation i september 2015.
ESA astronaut Samantha Cristoforetti viser hvordan man laver et måltid ombord på ISS:
Cooking in space
ESA astronaut Samantha Cristoforetti viser, hvordan et rummåltid er blevet udviklet på jorden, og emballeret til brug i rummet:
Cooking in space
Samling af information om NASA’s mad til astronauterne på ISS, fra STS programmet og i fremtiden:
Space food fact sheets
Food for space flight
En vakuumpakkemaskine er en analog lavteknologi.
Prøv at opbevare maden ved forskellige temperaturer. Din variabel er temperaturen.
Prøv at pakke maden på forskellige måder, før du opbevarer den. Din variabel er indpakningen.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser