Hvorfor mon?
Hvorfor hører man dybe toner længere væk end høje toner?
Hvad er lyd og hvordan måles det?
Hvorfor findes der regler for larm?
Hvorfor larmer raketter?
Larmer raketten hele vejen op til ISS?
Gør eleverne opmærksomme på, at de skal skåne dem selv så meget som muligt. Dvs. ikke udsætte dem selv for lyde over 100 dB længere end højst nødvendigt!
Pris pr. forsøg:
0-40 kr. for apps
Tip til indkøb:
Gå i app-store/Google Play
Til smartphones kan følgende gratis apps til måling og afspilning af toner anbefales: Tone Gen., SoundMeter, DecibelMeterFree,
Undersøgelse 1 – Hvad fortæller dB og Hz noget om?
Gå i gruppen ud/ind et sted, som i har for jer selv og det er ikke andet end jer selv der larmer.
Lav forskellige lyde og mål dem en af gangen. Noter jeres resultater.
Undersøgelse 2 – Hvilken betydning har afstand i forhold til dB og Hz?
Lav de samme lyde som føre. Men med forskellige afstande til måleapparater. Noter jeres resultater
I den første den del af forsøget, skulle eleverne gerne finde sammenhængen mellem toner/lydes frekvenser måles i Hz. Lyse toner har høje frekvenser, mange svingninger per sekund og omvendt. Hvis eleverne har mulighed for at prøve strengeinstrumenter vil de kunne se forskel på strengene og de tilhørende frekvenser. Når de aflæser dB får eleverne en fornemmelse af en skala for lydens volumen.
Støj/lyde måles i dB. Lyd transporterer energi, som øret registrerer. Decibel er en enhed, for den belastning lyden/energien har på øret. Jo mere støj des mere energi, og des hårdere er belastningen for øret; derfor en højere dB-værdi.
Når lyden transporterer energi, vil den svækket over afstanden/arealet. Derfor falder dB des længere man bevæger sig væk fra lydkilden.
Derimod ændrer frekvenser sig ikke.
Raketter kan ikke høres i det lufttomme rum. Der er ikke luft, så lyden kan ikke forplante sig. Men de larmer alligevel. Lyden forplanter sig igennem rakettens faste dele f.eks. af metal, så astronauterne kan sagtens høre larm.
Det larmer ombord på ISS, men ikke udenfor ISS. Ombord er der pumper, ventilatorer og elektronik, og der er luft inde i rumstationen.
Når Soyuz sendes op er der ingen mennesker, på nær astronauterne i en radius af ca. 10 km, da støjniveauet tæt på er op til 180 dB og det vil skade hørelsen.
I det daglige skal man være påpasselig med at have skruet for højt op i høretelefonerne, da det på længere sigt kan give høreskader i form af tinnitus.
Virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning indeholder bl.a. elementer af problembaseret og elevstyret undervisning. Et greb, du som underviser kan bruge, er at implementere åbenhed, ved at stilladsere undersøgelserne med frihedsgrader.
Problembaseret og elevstyret undervisning er kendetegnet ved, at eleverne arbejder selvstændigt med egne undersøgelser. Eleverne skal finde egne svar, og det skal ikke være givet på forhånd, hvad de skal. Eleverne skal ikke reproducere eller genskabe allerede eksisterende undersøgelser.
Som underviser udvælger du en grad af frihed samt hvilket trin, den skal implementeres i. Astra opdeler en undersøgelse i følgende seks trin, hvor du kan arbejde med implementering af frihedsgrader.
Tilmeld dig Astras nyhedsbrev og få ny inspiration til din undervisning i naturfag og naturvidenskab - herunder de nyeste Testotek-undersøgelser